112
der er den største Sandsynlighed for, at det, naar det indblander sig, vil gjøre det paa en urigtig Maade og urette Sted. I Sager, der angaa Samfundsmoralen eller Pligterne mod andre, er det rimeligt, at den offentlige Mening, det vil sige det herskende Flertals Mening, om den end ofte tager fejl, dog endnu oftere vil have Ret; thi i saadanne Sager behøver man kun at dømme om sine egne Interesser eller om den Maade, hvorpaa en vis Opførsel, naar den tillades, vil berøre dem. Men et lignende Flertals Mening, der paatvinges Mindre- tallet som Lov, kan i Spørgsmaal, der kun angaa den enkelte selv, lige saa let fejle som have Ret; thi i disse Sager betyder den offentlige Mening i det hel- digste Tilfælde nogles Mening om, hvad der er godt eller slemt for andre; ja meget ofte betyder den ikke engang det, i det det offentlige med den mest fuld- komne Ligegyldighed ikke bryder sig om deres Til- fredshed og Behagelighed, hvis Opførsel det dadler, men kun tænker paa, hvad det selv foretrækker. Der er mange, der betragte en Opførsel, som de ikke kunne lide, som en Fornærmelse imod dem, og som blive saa forbitrede herover, som om man havde haanet deres Følelser: man har jo kjendt religiøse Fanatikere, der, naar man har bebrejdet dem, at de ikke agte andres religiose Følelser, have svaret, at disse heller ikke agte deres Følelser, naar de fremture i deres afskylige Tro. Men der er ingen Lighed mellem de Følelser, hvor- med en Person betragter sin egen Mening, og de Følelser, hvormed en anden, der føler sig fornærmet over, at han har en saadan Mening, betragter den. Der er lige saa liden Lighed herimellem, som imellem en Tyvs Lyst til at stjæle en Pung og Ejerens til at be- holde den. Og en Persons Tilbøjelighed er lige saa meget hans egen Sag som hans Mening eller hans Pung. Det er let nok at forestille sig en ideal offentlig Mening, der overlader de enkelte Frihed og uind- skrænket Valg i alle uvisse Sporgsmaal og kun for- langer af dem, at de skulle afholde sig fra den
