113
Opførsel, den almindelige Erfaring har fordomt. Men har der nogen Sinde været en offentlig Mening, der satte saadanne Grænser for sin Kritik? og naar bekymrer den sig om den almindelige Erfaring? Naar den blander sig i Folks private Sager, tænker den sjælden paa andet end det skjændige i at handle eller føle anderledes end den; og denne Opfattelse fremstilles kun let forklædt af ni Tiendedelen af alle Sædelærere og Filosoffer for Menneskeslægten som Religionens og Filosofiens Bud. De lære, at noget er ret, fordi det er ret, fordi vi føle, at det er ret. De sige os, at vi skulle søge i vor egen Barm de Love, der ere bin- dende for os og for alle andre. Hvad andet kan det stakkels Folk gjøre end anvende disse Lærdomme og gjøre sine egne personlige Følelser om godt og ondt, hvis der hersker nogenlunde Enighed om dem, bindende for hele den øvrige Verden?
Dette Onde existerer ikke alene i Theorien, og maaske venter man, at jeg nærmere vil angive de Til- fælde, i hvilke Samfundet i vor Tid og vort Land med Urette har givet sine egne Tilbøjeligheder Karakter af moralske Love. Jeg skriver imidlertid ikke en Af- handling om de nærværende moralske Følelsers Vild- farelser. Dette Emne er for rigt til kun at blive be- handlet i forbigaaende og som Middel til Anskuelig- gjørelse. Dog behoves der Exempler for at vise, at den Grundsætning, jeg forsvarer, har en alvorlig og praktisk Betydning, at jeg ikke bestræber mig for at oprejse en Skranke imod indbildte Farer. Det er heller ikke vanskeligt ved talrige Exempler at vise, at en af de mest almindelige menneskelige Tilbøjeligheder be- staar i at udvide det, man kalder det moralske Politis Omraade, indtil det gjør Indgreb i den enkeltes mest ubestridelige lovlige Frihed.
Lad os som et første Exempel betragte den Uvilje, Folk nære, kun fordi andre, hvis religiose Meninger afvige fra deres, ikke følge deres religiøse Skikke, navnlig
ikke deres religiøse Afholdenhed. Intet i den kristne
Om Friheden. 2. Udg.
8
