120
Borger har jeg Ret til at forlange, at Lovgivnings- magten skrider ind, naar mine sociale Rettigheder krænkes ved andres sociale Handlinger.<< Og hvorledes bestemmes nu disse »sociale Rettigheder?<< »Hvis noget krænker mine sociale Rettigheder, gjør ganske vist Handelen med stærke Drikke det. Den ødelægger min oprindelige Ret til Sikkerhed, i det den skaber og fremmer Uordener i Samfundet. Den krænker min Ret til Lighed, i det den drager Fordel af at skabe en Elendighed, til hvis Understøttelse jeg bliver beskattet. Den krænker min Ret til fri moralsk og aandelig Ud- vikling, i det den omgiver inin Vej med Farer og svækker og demoraliserer Samfundet, som jeg har Ret til at fordre gjensidig Hjælp af og træde i Berøring med.<< Mage til en saadan Lære om de »sociale Rettigheder<< er næppe nogen Sinde for bleven klart fremstillet; thi den gaar jo, hverken mer eller mindre, ud paa, at ethvert Individ har den ubetingede sociale Ret, at alle andre i enhver Henseende skulle handle nøjagtig som de bør handle, og at den, der fejler i det ringeste Punkt, krænker min sociale Ret og berettiger mig til at forlange af Lovgivningsmagten, at Öndet fjærnes. Saa unaturlig en Grundsætning er langt farligere end et enkelt Ind- greb i Friheden; der gives ingen Krænkelse af Fri- heden, som den ikke vilde retfærdiggjøre; den ind- rømmer ikke Ret til nogen anden Frihed end maaske den, at man i sit stille Sind kan nære en Mening, som man aldrig maa aabenbare; thi saasnart en Me- ning, som jeg anser for skadelig, udtales, krænker den alle de »sociale Rettigheder«, som Alliancen tillægger mig. Denne Lære tilkjender alle Mennesker en bestemt Interesse for hverandres moralske, aandelige, ja endog fysiske Fuldkommenhed, som enhver enkelt kan be- stemme paa sin Maade.
Et andet vigtigt Exempel paa uberettiget Indgreb i Personens retmæssige Frihed, som ikke blot truer os, men som i lang Tid kraftig har virket, er Helligdags- anordningerne. Uden Tvivl er det en i høj Grad gavnlig
