122
mentlig Brode imod den almægtige, der ikke tillige er Uret imod vore Medmennesker, skal hævnes. Den Tro, at det er den enes Pligt, at den anden er religiøs, var Grunden til alle de religiose Forfølgelser, der nogen Sinde ere blevne gjennemførte, og hvis den anerkjendtes, vilde den ogsaa fuldkommen retfærdiggjøre dem. Ihvorvel de Folelser, der lægge sig for Dagen ved de gjentagne Forsøg paa at forbyde Benyttelsen af Jærnbanerne om Sondagen, ved Modstanden mod Aabningen af Museerne og sligt, ikke ere prægede af den Grusomhed, hvoraf de gamle Forfølgere vare i Besiddelse, saa vidne de dog om en Aandstilstand, der i Grunden er den samme. Det skal ikke taales, at andre gjøre det, deres Re- ligion tillader dem, fordi Forfølgerens Religion ikke tillader det. Man tror, at Gud ikke alene afskyer den vantros Handling, men heller ikke vil anse os for brøde- fri, hvis vi lade ham være uantastet
Jeg kan ikke lade være med at føje til disse Exempler paa den ringe Betydning, man i Almindelighed tillægger den menneskelige Frihed, det Vidnesbyrd om ægte Forfølgelsessyge, der lægger sig for Dagen i dette Lands Presse, saa snart den føler sig kaldet til at omtale Mormonismens mærkværdige Fremtoninger. Der kunde siges meget om den uventede og belærende Kjendsgjerning, at en foregiven ny Aabenbaring og en herpaa grundet Religion, der er et Produkt af haand- gribeligt Bedrag og ikke engang støttes af den prestige, der kunde knytte sig til overordentlige Egenskaber hos dens Stifter, tros af Hundrede af Tusender, og i Avisernes, Jernbanernes og den elektriske Telegrafs Tidsalder er bleven Grundlaget for et helt Samfund. Hvad der her vedkommer os, er, at denne Religion, som andre og bedre Religioner, har sine Martyrer; at dens Profet og Stifter paa Grund af sin Lære blev ihjelslagen af Pøbelen; at andre af dens Tilhængere mistede Livet paa samme lovløse Maade; at de samlede med Magt blev uddrevne af det Land, hvor de først havde udviklet sig; og at nu, da de ere blevne for-
