124
anden Ret end Tyranniets man kan forbyde dem at leve dèr under hvilke Love, de finde for godt, forudsat at de ikke rette noget Angreb mod andre Folkeslag og give dem, der ikke kunne finde sig i deres Maade at leve paa, fuldstændig Frihed til at rejse deres Vej. En nyere, og i nogle Henseender meget fortjenstfuld Skribent, foreslaar for at bruge hans egne Ord ikke Korstog men et »Civilisationstog imod dette polygamiske Samfund for at gjøre Ende paa det, der forekommer ham at være et Skridt tilbage i Civilisation. Saaledes synes det ogsaa mig at være; men det fore- kommer mig ikke, at noget Samfund har Ret til at tvinge et andet til at være civiliseret. Saa længe de, der lide under den slette Lov, ikke paakalde andre Sam- funds Hjælp, kan jeg ikke indrømme, at Folk, der slet ikke have noget at gjøre med dem, skulde træde til og forlange, at der gjøres Ende paa en Tilstand, med hvilken alle de deri umiddelbart interesserede synes til- fredse, blot fordi den forarger Folk, der leve nogle tusende Mile derfra, og hvem Sagen ikke vedkommer. Lad dem, hvis de have Lyst dertil, sende Missionærer derover, der kunne præke imod Ugudeligheden; eller lad dem ved ærlige Midler hvortil Forbud mod Læren ikke hører modsætte sig Udbredelsen af lignende Theorier i deres eget Land. Naar Civilisationen har overvundet Barbariet, den Gang dette herskede over Verden, gaar man virkelig for vidt, naar man erklærer at være bange for, at Barbariet, efter at være blevet afgjort beseiret, skulde leve op igjen og over- vinde Civilisationen. En Civilisation, der skulde kunne bukke under for sin besejrede Fjende, maa først være falden saa dybt, at hverken dens beskikkede Præster og Lærere eller nogen anden kunne være i Stand til eller villige til at kæmpe for den. Hvis det skulde være Tilfældet, vilde en saadan Civilisation gjøre bedst i snarest muligt at fortrække. Den kan kun falde stedse dyberere, indtil den som det vestlige Romerrige bliver ødelagt og gjenfødt af kraftige Barbarer.
