141
at kunne skaffe dets Legeme Føde, men dets Aand Oplysning og Dannelse, er en moralsk Forbrydelse baade mod det ulykkelige Afkom og mod Samfundet, og at Staten, hvis Forældrene ikke opfylde denne Forpligtelse, ber sørge for, at den bliver opfyldt saa vidt muligt paa Forældrenes Bekostning.
Anerkjendte man blot Pligten til at tvinge almindelig Opdragelse igjennem, vilde der være gjort Ende paa de vanskelige Spørgsmaal om, hvad Staten skal lære, og hvorledes den skal lære, der nu forvandle denne Sag til en slet og ret Kampplads for Sekter og Partier, og som bevirke, at den Tid og det Arbejde, der skulde have været anvendt paa Opdragelsen, gaar til Spilde i Stridighederne om Opdragelsen. Hvis Regeringen vilde beslutte sig til at forlange, at der gaves ethvert Barn en god Opdragelse, vilde det spare sig den Ulej- lighed selv at maatte sørge derfor. Den kunde over- lade til Forældrene at sørge for Opdragelsen, hvor og hvorledes de vilde, og den kunde nøje sig med at hjælpe de fattigere Børn med at betale Skolepengene og afholde alle Skoleudgifterne for dem, der ikke havde nogen anden til at betale for sig. De Indvendinger, der med Grund kunne gjøres gjældende mod Statsopdragelse. finde ikke Anvendelse paa Statens bestemte Forlan- gende om, at Børnene opdrages, men paa dens Bestræ- belser for at lede denne Opdragelse, hvilket er noget helt andet. At den hele eller en betydelig Del af Fol- kets Opdragelse ligger i Statens Hænder, dadler jeg saa stærkt som nogen. Alt, hvad der er blevet sagt om Vigtigheden af Karakterens Individualitet og Forskjel- lighed i Meninger og Handlemaader, medfører, at Op- dragelsens Forskjellighed har den samme overordentlige Betydning. En almindelig Statsopdragelse, er ikke andet end en Udvej, ved Hjalp af hvilken man søger at støbe Folk nøjagtig ens; og da den Form, i hvilken Staten søger at stebe sine Borgere, er saadan, som den her- skende Magt ensker den hvad enten Magten ligger hos en Monark, et Præsteskab, et Aristokrati eller den -
