146
ville udrette Arbejdet bedre end Regeringen. I Almindelighed er der ingen saa skikket til at lede en Forretning eller bestemme, hvorledes og af hvem den skal ledes, end de, der ere personlig interesserede i den. Efter denne Grundsætning maa den lovgivende eller udøvende Magts engang saa hyppige Indblanding i den sædvanlige industrielle Virksomhed fordømmes. Men om denne Side af Sagen have Nationaløkonomerne tilstrækkelig udbredt sig, og den staar ikke i nogen særlig Forbindelse med denne Afhandlings Principper.
Den anden Indvending staar i nøjere Forbindelse med vort Emne. I mange Tilfælde kan det, selv om de private i det hele ikke kunne gjøre det paagjældende Arbejde saa godt som Regeringen, alligevel være ønske ligt, at det overlades til dem, hellere end at det udføres af Regeringen, fordi der deri haves et Middel til at fremme deres aandelige Udvikling, til at styrke deres Virkeevner og øve deres Dømmekraft, ligesom der ogsaa derved bibringes dem et fortroligt Kjendskab til de Sager, der saaledes overlades til dem. Dette er den vigtigste, skjønt ikke den eneste Anbefaling for Juryinstitutionen (i ikke-politiske Sager), for fri og folkelige stedlige og municipale Indretninger, samt for at overlade Ledelsen af industrielle og filantropiske Foretagender til frivillige Foreninger. Dette er ikke Frihedsspørgsmaal, og de staa kun fjærnt i Forbindelse med Frihedssagen; det er Udviklingsspørgsmaal. Vi kunne ikke paa dette Sted dvæle ved disse Punkter som Bestanddele af Folkeopdragelsen; thi det er i Sandhed herved, at Borgeren særlig dannes, det er den praktiske Del af et frit Folks Opdragelse, i det Folk derved rives ud af Familieegennyttens og den personlige Selviskheds snævre Kreds og vænnes til at forstaa fælles Anliggender og lære at handle af almennyttige eller dog halvt almennyttige Bevæggrunde og lade deres Opførsel blive styret af Maal, der forene dem i Stedet for at splitte dem ad. Uden saadanne Sædvaner og Evner kan en fri Forfatning hverken gjennemføres eller bevares,
