148
folkelige Forfatning dog ikke give dette eller noget andet Land mere end en blot nominel Frihed. Jo kraftigere og jo mere videnskabelig Forvaltningsmaskineriet var bygget; jo dygtigere der var sørget for at erhverve de bedste Hænder og Hoveder, der kunde sætte det i Gang, -- des større vilde Ulykken være. I England har man i den senere Tid foreslaaet, at alle Pladser i Regeringens civile Departement skulde besættes ved Konkurrence, for at man saaledes dertil kunde faa de forstandigste og mest oplyste Mænd, og meget er blevet sagt og skrevet for og imod dette Forslag. En af de Grunde, som Modstanderne herimod lægge stærkest Eftertryk paa, er den, at faste Statsembeder ikke give Udsigt til saa store Indtægter og Betydning, at de skulde kunne tiltrække de største Talenter, der altid ville kunne finde en mere lovende Løbebane i Forretningslivet eller i Selskabers eller andre Institutioners Tjeneste. Vi vilde ikke have undret os over, om denne Grund var bleven fremført af Forslagets Venner som Svar paa dets Hovedvanskelighed, og det er besynderligt nok, at den kommer fra Modstanderne. Hvad man fremfører som en Indvending er jo netop det foreslaaede Systems Sikkerhedsventil. Hvis alle Landets store Talenter virkelig kunde drages ind i Statens Tjeneste, kunde et Forslag, der søgte at bevirke dette Resultat, nok fremkalde Betænkeligheder. Hvis alle Samfundets Anliggender, der udkræve ordnet Samvirken eller en vid og omfattende Synskreds, vare i Hænderne paa Regeringen, og hvis Statsembederne udelukkende vare besatte med de dygtigste Mænd, vilde Landets hele omfattende Dannelse og ovede Forstand, med Undtagelse af den rent spekulative, være samlet i et talrigt Bureaukrati, til hvilket hele den øvrige Del af Samfundet vilde se op i alle Sager: Mængden for at faa Vejledning og Befalinger i alt, hvad den havde at gjøre; de dygtige og opadstræbende for at blive forfremmede. At blive optaget i dette Bureaukratis Rækker, og, naar man var blevet optaget, at stige i det, vilde være Ærgjerrig-
