6
Som andre Tyrannier blev Flertallets i Begyndelsen og bliver endnu i Almindelighed hovedsagelig kun for saa vidt Gjenstand for Frygt, som det virker gjennem de offentlige Avtoriteters Handlinger. En grundigere Overvejelse viser dog, at naar Samfundet selv er Tyrannen - Samfundet taget som et hele lige over for de enkelte Individer, hvoraf det bestaar ere dets Midler til at tyrannisere ikke begrænsede til de Handlinger, som det kan foretage sig ved Hjælp af de offentlige Avtoriteter. Samfundet kan udføre og udfører i Virkeligheden ogsaa sine egne Befalinger, og dersom det nu udsteder urigtige Befalinger istedenfor rigtige eller overhovedet udsteder Befalinger med Hensyn til saadanne Anliggender. i hvilke det ikke burde blande sig, udover det et socialt Tyranni, der for saa vidt er fordærveligere end mangen en Undertrykkelse, der udoves af Staten, som det, skjønt det vel i Almindelighed ikke betjener sig af de haardeste Straffe, dog lader langt færre Udveje aabne for den, der stræber imod, og trænger meget dybere ind i det daglige Liv og gjør selve Sjælen til Slave. Beskyttelse imod Tyranni fra Øvrighedens Side er derfor ikke tilstrækkelig, der behoves ogsaa Beskyttelse imod den herskende Menings og Tænkemaades Tyranni, imod Samfundets Tilbøjelighed til ogsaa ved andre Midler end borgerlige Straffe at paatvinge anderledes tænkende dets egne Meninger og Skikke som Leveregeler; end videre behoves der Beskyttelse imod Samfundets Tilbojelighed til at hæmme Udviklingen og til om muligt. at hindre Dannelsen af enhver Individualitet, der ikke stemmer overens med dets Handlemaade, og til at tvinge alle Karakterer til at danne sig efter dets eget Monster. Der gives en Grænse for den almene Menings Indblanding i den personlige Uafhængighed. og at finde denne Grænse og hævde den imod Overgreb, er ligesaa nødvendigt til Betryggelse af Menneskeslægtens Udvikling som Beskyttelse imod politisk Despotisme.
