10
meget de end i enkelte Tilfælde kom i Strid med den. De have snarere beskjæftiget sig med at un- dersøge, i hvilken Retning Samfundets Tilbøjeligheder eller Utilbøjeligheder skulde vende sig, end med det Sporgsmaal, om dets Tilbøjeligheder eller Utilbøje- ligheder skal være en Lov for de enkelte. De have foretrukket at anstrænge sig for at forandre Menne- skenes Følelser i de Punkter, med Hensyn til hvilke de selv havde kjætterske Meninger, istedenfor til Fri- hedens Forsvar at gjore fælles Sag med Kjættere i det hele. Det eneste Tilfælde, hvor flere end et Par enkelte Individer principmæssig have indtaget dette højere Standpunkt og konsekvent hævdet det, findes paa den religiose Tros Omraade en meget lærerig Omstændighed og ikke mindst derved, at den giver et højst slaaende Bevis paa den saakaldte moralske Sanses Fejlbarhed; thi odium theologicum hos en ærlig bigot er et af de utvetydigste Exempler paa moralsk Følelse. De, som først afkastede den Kirkes Aag, som kaldte sig den almindelige, vare i Regelen lige saa lidt vil- lige, som selve hin Kirke til at taale religiøse Menings- forskjelligheder. Men da Kampens Hede var forbi, uden at noget Parti havde vundet fuldstændig Sejr, og en- hver Kirke eller Sekt maatte lade sig nøje med det Haab, at hævde det engang vundne Terræn, bade de Mindretal, som ikke havde nogen Udsigt til at blive Flertal, dem, som de ikke kunde haabe at omvende, om Tilladelse til at afvige fra dem. Kun paa denne Kampplads blev derfor Individets Ret principmæssig og paa en omfattende Maade hævdet, og Samfundets Fordring paa at udøve Myndighed over anderledes tænkende aabent bekæmpet. De store Forfattere, hvem Verden skylder den religiose Frihed, som den besidder, have for det meste hævdet Samvittighedsfriheden som en ukrænkelig Rettighed og ubetinget nægtet, at et menneskeligt Væsen er ansvarligt for andre for sin religiøse Tro
Saa naturlig er dog Intolerance for Menneskene
