13
imod vedkommendes Vilje, er det at forebygge, at andre lide Skade. Omsorg for hans eget Vel, ligegyldigt om det er det fysiske eller moralske, er ingen tilstrækkelig Grund dertil. Man kan ikke med Rette tvinge ham til at gjøre eller undlade noget, fordi det vilde være bedre for ham, fordi det vilde gjøre ham lykkeligere, fordi det efter andres Mening er fordelagtigt eller endog rigtigt. Disse Hensyn afgive gode Grunde til at gjøre ham Forestillinger, til at overbevise ham. til at overtale ham, til at benfalde ham, men ikke til at tvinge ham, eller i Fald han handler anderledes, til at hjemsøge ham med et eller andet Onde. For at nogen kan være berettiget hertil, maa den Handling, som man vil hindre ham i at foretage, være en saadan, at den paaforer en Tredjemand Skade. Den eneste Del af sit Forhold, for hvilken man skylder Samfundet Regn- skab, er den som angaar andre. I hvad der kun véd- rører en selv, er ens Uafhængighed ubegrænset, over sig selv, over sit Legeme og sin Aand er Individet suverænt.
Vi behøve næppe at bemærke, at denne Lære kun har Hensyn til saadanne menneskelige Væsener, hvis Evner ere fuldt udviklede. Vi tale ikke om Born eller unge Mennesker, der ere under den Alder, som Loven fastsætter for Mandens eller Kvindens Myndighed. Den, der befinder sig i den Tilstand, at andre maa sørge for ham, maa beskyttes saa vel imod sine egne Handlinger som imod ydre Forurettigelser. Af den samme Grund kunne vi her lade de lidet udviklede Samfundstilstande, i hvilke Slægten selv kan anses for mindreaarig. ude af Betragtning.
De første Skridt paa Vejen til selvstændig Udvik- ling ere saa vanskelige, at man med Hensyn til Mid- lerne sjælden har noget Valg, og en Hersker, der er opfyldt af Fremskridtets Aand, er berettiget til at gribe til ethvert Middel for at opnaa et Maal, som maaske ellers vilde være uopnaaeligt. Despotismen er en be- rettiget Regeringsform lige over for Barbarer, forud-}
