15
kostninger, som medgaa til det almindelige Forsvar, eller til en eller anden fælles Ydelse, som er nødvendig for det Samfunds Vel, hvis Beskyttelse man nyder; fremdeles til at vise enkelte Personer Velgjerninger, f. Ex. at redde et Menneskes Liv eller at beskytte værgelose imod Mishandling, og i et hvert Tilfælde, i hvilket noget saadant er vor aabenbare Pligt, kan Samfundet drage os til Ansvar for Undladelsen af at opfylde denne Pligt. Man kan tilføje andre et Onde ikke blot ved sine Handlinger men ogsaa ved sin Und- ladelse af at handle, og i begge Tilfælde er man an- svarlig for den Skade, som er en Følge deraf. Dog kræver det sidste Tilfælde en langt forsigtigere An- vendelse af Tvang end det første. Ansvarlighed for den Skade, man tilføjer andre, er Regelen, Ansvarlighed for det Onde, som man ikke forebygger, er, udtrykt sammenlignelsesvis, Undtagelsen. I alt, hvad der an- gaar Individets ydre Forhold, er det de jure ansvarligt lige over for dem, hvis Interesser staa paa Spil og, om det er nødvendigt, over for Samfundet som deres Beskytter Der er ofte gode Grunde til ikke at drage den enkelte til Ansvar, men disse Grunde maa skrive sig fra særlige Hensigtsmæssighedshensyn i det enkelte Tilfælde; enten fordi det er et Tilfælde, i hvilket det i det hele taget er sandsynligt, at han vil handle langt bedre, naar han bliver overladt til sig selv, end naar Samfundet kontrollerer ham paa nogen af de Maader, paa hvilke det har i sin Magt at øve Kontrol over ham, eller fordi Forsøget paa at kontrollere ham vilde fremkalde andre Onder, der ere større end dem, som det var Hensigten at forebygge. Saa ofte Grunde af denne Art udelukke Berettigelsen til at fremtvinge Ansvarlighed, burde den handlende selv indtage det ledige Dommersæde for at beskærme andres Interesser, der ikke have nogen ydre Beskyttelse, og han bor domme sig selv desto strængere, da Tilfældets særlige Beskaffenhed udelukker hans Medmenneskers Dom.
Der gives dog en Kreds af Handlinger, i hvilk
