29
længe der er nogen, der vilde benægte dens Vished, hvis han fik Lov hertil, uden at han dog faar Lov hertil. er det samme som at paastaa, at vi og de, der ere enige med os, sidde til Doms over dens Vished, og det uden at høre den anden Part.
I Nutiden, der er bleven betegnet som blottet for Troen, men bange for Tvivlene ere Folk ikke saa meget overbeviste om deres Meningers Sandhed, som om, at de ikke vide, hvad de skulle gjore uden dem, og heraf folger, at en Menings Krav paa at blive be- skyttet mod offentlige Angreb ikke saa meget støttes paa dens Sandhed, som paa dens Betydning for Sam- fundet. Der er. paastaas der, visse Trossætninger saa nyttige, for ikke at sige uundværlige for Velværet, at det lige saa meget er Regeringens Pligt at beskytte dem som at beskytte Samfundets andre Interesser.. I saa nødvendige Tilfælde, der saa umiddelbart ligge inden for Regeringens Omraade, maa, paastaar man, noget mindre end Ufejlbarhed berettige, ja endog for- pligte Regeringen til at handle i Överensstemmelse med sin af Folkets Flertal bekræftede Mening. Det paastaas ogsaa ofte, og det tænkes endnu oftere, at kun slette Mennesker kunne onske at svække disse gavnlige Trossætninger, og der kan, mener man, ikke være noget urigtigt i at tvinge slette Mennesker og at forbyde, hvad kun de vilde gjøre. Denne Tænke- maade finder Berettigelsen til at paalægge Talefrihe- den Baand ikke i Læresætningernes Sandhed. men i deres Nytte, og den smigrer sig med den Tro, at den paa den Maade kan undgaa Beskyldningen for at gjøre Krav paa at anses for en ufejlbar Dommer-over Menin- gerne Men de, der saaledes tilfredsstille sig selv, se ikke, at Kravet paa Ufejlbarheden kun lægges over fra et Punkt til et andet. En Menings Nytte er selv et Spørgsmaal, der er lige saa omtvisteligt, og som tillader, ja trænger til Debat i samme Grad som selve Meningen. For at afgjore, om en Mening er skadelig, behoves der en lige saa ufejlbar Dommer som
