37
den offentlige Forsamling efter at have hørt hans Grunde ikke strax antog Forslaget. Man kan ikke antage, at Folk, der forsvare denne Maade at behandle Velgjørerne paa, sætte megen Pris paa Velgjerningen, og jeg tror, at denne Betragtningsmaade hovedsagelig kun findes hos Folk, der mene, at ny Sandheder engang maaske vare meget ønskelige, men at vi nu have nok af dem.
Men det Udsagn, at Sandheden altid sejrer over Forfølgelsen, er i Virkeligheden en af disse herlige Usandheder, som den ene siger efter den anden, indtil de blive til staaende Talemaader, uagtet al Erfaring gjendriver dem. Historien vrimler af Exempler paa, at Forfølgelsen har overvundet Sandheden, og om denne end ikke er bleven undertrykt for bestandig, kan den være trængt tilbage i Aarhundreder. For kun at tale om religiose Meninger: Reformationen brød i det mindste tyve Gange frem for Luther og blev undertrykt. Arnold af Brescia blev undertrykt. Fra Dolcino blev undertrykt. Savonarola blev undertrykt. Albigenserne bleve undertrykte. Valdenserne bleve undertrykte. Lollarderne bleve undertrykte. Hussiterne bleve undertrykte. Ja endog efter Luthers Tid var Forfølgelsen sejrrig, hvor man fremturede i den. I Spanien, Italien, Flandern, de osterrigske Lande blev Protestantismen udryddet, og det samme vilde sandsynligvis have været Tilfældet i England, havde Dronning Marie levet længere, eller var Dronning Elisabeth dod tidligere. Forfølgelsen har altid sejret undtagen dér, hvor Kjætterne udgjorde et for mægtigt Parti til, at de med Kraft kunde forfølges. Intet fornuftigt Menneske kan betvivle, at Kristendommen kunde være bleven udryddet i det romerske Rige. Den bredte sig og vandt Overhaand, fordi Forfølgelserne kun af og til fandt Sted, fordi de kun varede kort Tid, og fordi de vare adskilte ved lange Mellemrum, i hvilke der udfoldedes en næsten uforstyrret Propaganda. Det er kun en tom Sentimentalitet, der kan faa Folk til at
