Spring til indhold

Side:Om friheden (1876).djvu/52

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

40

Under Paaskud af, at Atheister nødvendigvis maa være Løgnere, tillader den alle Atheister, der ere villige til at lyve, at afgive Vidneforklaring, og afviser kun dem, der trodse den Dadel, de udsætte sig for ved offentlig at bekjende en afskyet Lære, i Stedet for at gjøre sig skyldige i en Usandhed. En Regel, der, for saa vidt angaar dens erklærede Formaal, saaledes maa indrømme sin Meningsløshed, kan kun holdes i Kraft som et Tegn paa Had, som et Minde om Forfølgelsessygen. Og denne Forfølgelse har det ejendommelige ved sig, at man kun udsætter sig for den, naar det er klart bevist, at man ikke fortjener den. Regelen og den Theori, den hviler paa, er næppe mindre forhaanende for troende end for vantro; thi hvis den, der ikke tror paa et kommende Liv, nødvendigvis lyver, er det en Følge, at de, der tro herpaa, kun forhindres i at lyve hvis de forhindres heri - ved Frygten for Helvede. Vi ville ikke forhaane Ophavsmændene til og Forsvarerne af denne Regel ved at antage, at de i deres Opfattelse af den kristne Dyd slutte fra deres egen Samvittighed.

Alt dette er imidlertid kun Levninger af Forfølgelsessygen og vil maaske blive anset for at være ikke saa meget en Antydning af Lyst til at forfølge, som et Exempel paa den hos Englændere meget hyppige Svaghed i Tænkemaaden, der faar dem til at finde en taabelig Fornøjelse i at hævde et slet Princip, skjønt de ikke længere ere tilstrækkelig slette til at ønske det udført i Praxis. Men ulykkeligvis er der i den almindelige Tænkemaades Tilstand ikke nogen Garanti for, at de værre Former af legal Forfølgelse, der ikke have vist sig i omtrent en Generation, fremdeles ikke ville komme frem. I vor Tid bliver Vanens rolige Overflade lige saa ofte forstyrret ved Forsog paa at gjenoplive Fortidens Ulykker som ved Forsøg paa at indføre ny Goder. Hvad der i Nutiden prises som Religionens Gjenopvaagnen, er hos snæverttænkende og udannede Mennesker altid i lige saa hej Grad Skin-