42
de anse for rigtige, der gjør, at den aandelige Frihed ikke har hjemme i dette Land. I lang Tid have Lovens Straffebestemmelser navnlig gjort Skade derved, at de gjøre det sociale Brændemærke endnu stærkere. Det er i Virkeligheden dette Brændemærke, som er virk- somt, og saa stærkt virker det, at man i England meget sjældnere horer Folk bekjende Meninger, der ere banlyste af Samfundet, end man i mange andre Lande hører dem tilstaa Anskuelser, der medføre Fare for Straf. Folk formaa, kun med Undtagelse af dem, der paa Grund af deres pekuniære Forhold ere uaf- hængige af andres gode Vilje, i denne Sag lige saa lidt at trodse den offentlige Mening som Loven: man kan lige saa godt sætte Folk i Fængsel som nægte dem Midlerne til at tjene deres Brød. Men de, hvis Udkomme allerede er sikret, og som ikke ønske at opnaa Gunstbevisninger af de mægtige eller af Fore- ninger eller af det offentlige, have ikke andet at frygte af en aaben Tilstaaelse af hvilken som helst Mening, end at man vil tænke og tale ilde om dem, og der burde ikke behoves en meget heltemodig Karakter for at kunne bære det. Der er ingen Grund til at gjøre nogen Appel ad misericordiam til Gunst for saadanne Personer. Men ihvorvel vi ikke tilføje anderledes- tænkende saa megen Skade, som tidligere var almin- deligt, skade vi dog maaske os selv lige saa meget som nogen Sinde ved vor Behandling af dem. Sokrates blev dømt til Døde; men den sokratiske Filosofi hæ- vede sig som Himlens Sol og spredte sin Straaleglans over hele det aandelige Firmament. Kristne kastedes for Lover; men den kristne Kirke voxede op til et prægtigt og kraftigt Træ, der ragede op over de ældre og mindre kraftige Skud, som det kvalte med sin Skygge. Vor blot sociale Intolerance dræber ingen og udrydder ingen Meninger; men den faar Folk til at skjule dem eller til at afholde sig fra alle virk- somme Anstrængelser for at udbrede dem. Hos os vinde eller tabe kjætterske Meninger ikke i nogen kjen-
