43
delig Grad Terræn i hvert Tiaar eller hver Menneske- alder; de blusse aldrig stærkt og voldsomt i Vejret, men vedblive at ulme i Tænkernes og Granskernes snævre Kredse, hvor de opstod, uden nogen Sinde at belyse Menneskeslægtens almindelige Anliggender en- ten med et sandt eller et skuffende Lys. Og saaledes opretholdes der en Tingenes Tilstand, der er meget tilfredsstillende for nogle, fordi den uden den mis- lige Brug af Beder og Fængselsstraf bevarer alle herskende Meninger uforstyrrede i ydre Henseende, medens den ikke absolut forbyder anderledestænkende, der lide af den Sygdom at tænke, Fornuftens Brug. Det er en bekvem Maade, paa hvilken Freden i den aandelige Verden bevares, og paa hvilken alle Ting holdes gaaende omtrent i den gamle Gang. Men den Pris, der betales for dette Slags aandelige Fred er: den fuldstændige Opofrelse af den menneskelige Aandst moralske Mod. En Tingenes Tilstand, i hvilken en stor Del af de mest virksomme og forskende Aander finder det raadeligt at bevare deres Overbevisnings ægte Principper og Grundsætninger skjulte i deres Bryst, og i hvilken de i deres Henvendelser til det offentlige saa vidt muligt forsøge at lempe deres egne Slutninger efter Præmisser, som de i deres Hjærte forkaste, en saadan Tilstand kan ikke udvikle de aabne, frygt- lose Karakterer og de logiske, stærke Aander, der engang prydede den tænkende Verden. Den Slags Mennesker, paa hvilke der kan gjøres Regning under en saadan Tilstand, er enten saadanne, som blot rette sig efter det almindelig gængse, eller Sandhedens Øjentjenere, hvis Bevisgrunde i alle store Sporgsmaal ere beregnede paa deres Tilhørere, men ikke have overbevist dem selv. De, der undgaa dette Alterna- tiv, gjøre det ved at begrænse deres Tanker og In- teresser til Ting, om hvilke man kan tale uden at vove sig ind paa Princippernes Omraade, det vil sige: til smaa praktiske Sager, der vilde rette sig af sig selv, hvis kun Menneskets Aand blev stærkere og
