49
Side, for hvilken han har størst Tilbøjelighed. Men det er ikke nok, at hans egne Lærere meddele ham Modstandernes Grunde, fremstillede saaledes, som de fremstille dem, og ledsagede af det, de anse for en Gjendrivelse. Det er ikke paa den Maade, at Grundene komme til deres Ret, eller bringes i virkelig Berøring med hans Aand. Han maa sættes i Stand til at høre dem af Mennesker, der virkelig tro paa dem, der forsvare dem for Alvor, og som holde paa dem til det yderste. Han maa kjende dem i deres mest antagelige, i deres mest overbevisende Form; han maa føle den fulde Styrke af den Vanskelighed, den sande Opfattelse af Sagen har at møde og overvinde; i modsat Fald vil han aldrig komme i virkelig Besiddelse af den Del af Sandheden, der møder og fjærner Vanskeligheden. Ni og halvfems af hundrede saakaldte dannede Mænd ere i dette Tilfælde, selv blandt dem, der kunne fore et flydende Forsvar for deres Meninger. Den Slutning, de komme til, er muligvis sand; men efter det Kjendskab, de have til Sagen, kunde den lige saa godt være falsk: de have aldrig sat sig ind i anderledestænkendes Opfattelse af Sagen, eller overvejet, hvad disse maatte kunne have at sige, og felgelig kjende de egentlig ikke den Lære, til hvilken de slutte sig. De kjende ikke de Dele af den, der forklare og retfærdiggjøre det øvrige; de kjende ikke de Betragtninger, der vise, at en Kjendsgjerning, der tilsyneladende staar i Strid med en anden, i Virkeligheden er forenelig hermed, eller at af to tilsyneladende afgjørende Grunde den ene og ikke den anden bor foretrækkes. For hele den Del af Sandheden, der er den virkelig afgjørende og bestemmer et virkelig sagkyndigt Menneskes Dom, ere de fremmede; ja den kjendes i Virkeligheden kun af dem. der i samme Grad og med samme Upartiskhed have helliget deres Opmærksomhed til begge Sider af Sagen og bestræbt sig for at se de modstaaende Grunde i det rette Lys.
Saa væsentlig er dette for en virkelig Forstaaelse af
Om Friheden. 2den Udg.
4
