54
den eller prøve den ved personlig Erfaring; og denne Tilbøjelighed stiger, indtil Troen næsten ophører over- hovedet at komme i Berøring med det menneskelige Væsens indre Liv. Saa er det, at man ser disse Tilfælde, der i vor Tid ere saa hyppige, at de næsten udgjore Flertallet, da Troen lige som staar uden for Aanden, i det den hærder og forstener den imod alle andre Indflydelser, der rettes mod vor Naturs højere Egenskaber. Den viser da kun sin Magt ved ikke at taale nogen frisk og levende Overbevisning; men selv gjør den intet for Aanden og Hjærtet, uden at staa Vagt over dem for at bevare dem tomme.
Man har et Exempel paa den Grad, i hvilken Læresætninger, der i Virkeligheden ere vel skikkede til at gjøre det dybeste Indtryk paa Aanden, kunne forblive en død Tro uden at ove mindste Indflydelse paa Indbildningskraften, Følelserne eller Forstanden, i den Maade, paa hvilken Kristendommens Lære- sætninger opfattes af Flertallet af de troende. Ved Kristendom forstaar jeg her det, der af alle Kirker og Sekter betegnes saaledes: de Grundsætninger og Forskrifter, der indeholdes i det Ny Testament. Disse betragtes som hellige og antages som Love af alle dem, der bekjende sig til Kristendommen, og dog er det ikke for meget sagt, at ikke en af tusende kristne lader disse Love være en Vejledning og Prove for hans individuelle Opførsel. Den Maalestok, hvorefter han retter sig, er det, der er Skik og Brug i hans Nation, hans Samfundsklasse, hans religiose Bekjen- delse. Han har saaledes paa den ene Side en Samling ethiske Grundsætninger, som han tror en ufejlbarlig Visdom har givet ham til Regeler, hvorefter han skal rette sin Opførsel; men paa den anden Side har han en Samling dagligdags Anskuelser og Anvisninger, der i det hele taget ere et Kompromis imellem den kristne Tro og det virkelige Livs Interesser og Indskydelser, i det de til en vis Grad stemme overens med nogle af hine Grundsætninger, ikke stemme saa meget med
