55
andre af dem og endelig staa i direkte Strid med visse af dem. Den første af disse Rettesnore giver han sin Hyldest; den anden retter han sig i Virke- ligheden efter. Alle kristne tro paa Ord som disse: salige ere de fattige og de. som lide ilde: det er ▾ lettere for en Kamel at gaa igjennem et Naaleoje end for en rig at komme i Himmerig; dommer ikke, at i ikke skulle dommes; du skal ikke tage Herrens Navn forfængelig; elsk din Næste som dig selv; tager en din Kappe, giv ham ogsaa din Kjortel; hver Dag har nok i sin Plage; ville i være fuldkomne, da skulle i sælge alt, hvad i eje og give det til de fattige. Folk ere ikke nærlige, naar de sige, at de tro paa disse Ord. De tro paa dem, saaledes som man tror paa, hvad man altid har hørt prise og aldrig bestride. Men tænkes der paa den levende Tro, der styrer Menneskets Handlemaade, saa tro de kun paa disse Læresætninger, for saa vidt det er Skik og Brug at handle efter dem. Læresætningerne i deres Helhed kunne bruges til at faa Modstandere til at tie, og det staar fast at de skulle fremføres, saa vidt muligt, som Grunde for de rosværdige Handlinger, Folk mene at have gjort. Men naar nogen mindede dem om, at de anforte Grund- sætninger udkræve en umaadelig Mængde Ting, som de aldrig blot have tænkt paa at gjøre, saa vilde han kun opnaa at blive henregnet til disse meget lidet af- holdte Mennesker, der bilde sig ind at være bedre end andre. Læresætningerne have ingen Magt over almin- delige troende og ove ingen Indflydelse paa deres Aand. De have en sædvansmæssig Erbodighed for deres Lyd, men ingen Følelse, der gaar over fra Ordene til de betegnede Ting og tvinger Sjælen til at optage dem i sig og afpasse dem efter Formlerne. I Praxis ser man hen til Hr. A. og Hr. B. for at faa at vide, hvor vidt man skal adlyde Kristus.
Nu kunne vi være overbeviste om, at de første kristne ikke bar sig saadan, men ganske anderledes ad. I modsat Fald vilde Kristendommen aldrig have ud-
