67
disse Mangler nødvendigvis følge med den kristelige Ethik, hvorledes denne saa opfattes, eller at de mange Betingelser for en fuldstændig Morallære, som den ikke indeholder, umulig kunne forsones med den. Langt mindre vilde jeg sige sligt om Kristi Lære og For skrifter. Jeg tror, at Kristi Udsagn ere alt, hvad de vare bestemte til at være, for saa vidt jeg kan tinde noget Vidnesbyrd herom; jeg tror ikke, at de ere ufor enelige med noget, en omfattende Sædelære kræver; men at alt fortrinligt i Moralen kan lægges i dem uden at gjøre større Vold paa Sproget, end man altid har gjort, naar man har forsøgt at udlede af dem et hvilket som helst praktisk System for vor Opførsel. Men det er fuldkomment foreneligt hermed at tro, at de kun indeholde, og at de vare bestemte til kun at iudeholde en Del af Sandheden; at mange af den højeste Moralitets væsentlige Elementer høre til de Ting, paa hvilke der ikke er tænkt og heller ikke skulde tænkes i de Prækener, det berettes os, at Kristendommens Grundlægger har holdt, — Elementer, som ganske ere blevne satte til Side i det Moralsystem, den kristne Kirke har bygget paa Grundlag af disse Prækener. Naar dette er Tilfældet, tror jeg, at det er en stor Vildfarelse at fremture med Forsøg paa i den kristne Lære at tinde don fuldstændige Regel for vor Handlemaade. som den efter dens Ophavsmands Hensigt skulde bekræfte og indskærpe, men kun til Dels indeholde. Jeg tror fremdeles, at denne snævre Theori lorer til et stort praktisk Onde, i det den i høj Grad formindsker Betydningen af den moralske Dannelse og Oplysning, som mange veltænkende Men nesker nu endelig bestræbe sig for at fremme. Jeg frygter meget, at man ved at forsøge paa at danne Aanden og Følelserne efter et udelukkende religiøst Forbillede og ved at fjærne disse verdslige Monstre (som man i Mangel af et bedre Navn kan kalde dem), der hidtil landtes sammen med og udfyldte den kriste
lige Ethik, i det de modtoge noget af dennes Aand og
5*
