73
disse Fejl ere til Stede, paa hvilken Side vedkommende saa stiller sig, selv om det er den, der er vor modsat; og man skal ære enhver, hvad Meninger han saa hylder, naar han er besindig nok til at se og ærlig nok til at fremhæve, hvad hans Modstandere og deres Meninger i Virkeligheden ere, uden at overdrive noget, der kunde skade dem, og uden at holde noget tilbage, der kan eller muligvis kunde vidne til deres Gunst. Heri bestaar den offentlige Meningsudvexlings virkelige Moralitet, og bliver den end ofte krænket, saa er jeg dog lykkelig ved den Overbevisning, at mange i hoj Grad følge den under deres Stridigheder, og at endnu flere samvittighedsfuldt stræbe derefter.
Tredje Kapitel.
Om Personlighedens Ejendommelighed som en af Grund.
betingelserne for Velvære.
Dette er altsaa de Grunde, der bydende forlange, at Menneskene frit maa danne deres Meninger og uden Forbehold udtale dem, og dette er de skadelige Folger for Menneskenes intellektuelle og derved ogsaa for deres moralske Natur, der indtræffe, naar denne Frihed enten ikke indrømmes dem eller ikke hævdes trods Forbuddet imod den. Lad os nu undersøge, om de samme Grunde ikke tale for, at Folk skulle have Lov til at handle efter deres Mening og til paa egen Risiko at gjennemføre den i Livet, uden at deres Medmennesker i saa Henseende lægge dem enten fysiske eller moralske Hindringer i Vejen. Naturligvis er det en nødvendig Betingelse, at Folk handle paa eget Ansvar. Der er ingen, der forlanger, at Handlinger skulle være lige saa fri som Meninger; tvært imod: endog Meningerne tabe deres Straffrihed, naar de udtales under Omstændigheder, hvorved det at udtale dem er det
