83
klippes i Figurer, end naar man lader dem voxe, saa- ledes som Naturen har skabt dem. Men hvis det hører til Religionen at tro, at Mennesket skabtes af et godt Væsen, saa stemmer det bedre med denne Religion at tro, at dette Væsen skabte alle menneskelige Evner, for at de kunne udvikles og udfoldes og ikke udryddes og tilintetgjøres, og at det vil glæde sig over hvert Skridt, dets Skabninger gjøre hen imod den ideale Forestilling, der legemliggjordes i dem, og over enhver Foregelse af deres Evner til at opfatte, handle og nyde. Der er en fra den calvinistiske forskjellig Type paa menneskelig Fortrinlighed, en Opfattelse af Menneske- heden, efter hvilken den menneskelige Natur ikke er bleven givet blot for at blive fornægtet. Den >he- denske Selvhævdelse er ligesaa vel som den > kristelige Selvfornægtelse en af Betingelserne for menneskeligt Værd*[1]). Der er et græsk Selvudviklingsideal, som det platoniske og kristelige Selvbeherskelsesideal blander sig med, men ikke fortrænger. Det er naturligvis bedre at være en John Knox end en Alkibiades; men det er endnu bedre at være en Perikles, og en Perikles vilde, hvis han fandtes i vore Dage, heller ikke mangle nogen af John Knox's gode Egenskaber.
Det er ikke ved at trykke alt individuelt ned til Ensformighed, men ved at dyrke det og udvikle det indenfor de Grænser, andres Rettigheder og Interesser foreskrive, at Mennesket bliver en ædel og skjøn Gjen- stand for Beskuelsen; og da Arbejdet præges af Ar- bejderens Karakter, bliver det menneskelige Liv ogsaa herved rigt, forskjelligartet og livligt, det giver rigere Næring for høje Tanker og opløftende Følelser, og det styrker det Baand, der knytter den enkelte til Slægten, i det Forbindelsen bliver uendelig mere værdifuld. Ef- terhaanden som Individualiteten udvikles, faar Mennesket større Værd for sig selv og bliver derved ogsaa i Stand
- ↑
- ) Sterlings,,Essays".
6*