10
Det pompøst hvælvede Rum, der ved Dag var skummelt, tog sig feagtigt ud i Aftenens Lysbad. Det besad en egen Akustik, der bragte alle Lyde til at brydes som Straaler i et Prisme oppe under Loftet. Lydene ligefrem hvirvlede om baade oppe og nede som en Art brudte eller stammende Ekkoer. Paa nyankommende Gæster virkede denne Akustik ganske fortumlende, men man vænnede sig hurtigt til at høre sine egne Ord springe om i Luften uden at finde Hvile. Rummets Ekkoer, der var mystisk talrige som Selvportræterne i et Spejlkabinet, tvang Gæsterne til kun at tale sammen to og to. Fælles Samtale var plat umulig.
Disse enge, af Vin og Lys stimulerede Samtaler, blev, trods Middagens ulovlige Længde, almindeligvis ikke drøftet til Ende ved Bordet, hvorfor man straks efter slog sig ned i smaa Klynger om