Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/12

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

Godt og Ont, Helligt og Vanheiligt; talede med dem om Guds Forsyn og Regiering, om Midlerne til at behage ham, om Menneskenes Lyksalighed, om de Pligter, som paaligge en Borger, en Huusfader, en Ægtemand, o. s. v. Alt dette aldrig i en Lærers myndige Tone, men som en Ven, der først selv vil søge Sandheden med os. Han vidste ved de eenfoldigste Børnespørgsmaal saaledes at indlede een, at man, uden synderlig Vanskelighed, kunde følge ham fra Spørgsmaal til Spørgsmaal, men ganske uformærkt saae sig ved Maalet, og troede, at man ikke havde lært men selv udfundet Sandheden. Jeg efteraber heri min Moder, pleiede han at sige af Spøg: hun føder selv ikke meere, men hun besidder Konstgreb, hvorved hun hielper andre at bringe deres Foster til Verden. Paa lige Maade forestaaer jeg hos mine Venner en Fødselshielpers Tieneste. Jeg spørger og udforsker saa længe, til deres Forstands forborgne Frugt kommer for Lyset.

Denne Methode, at udfritte Sandheden, var ogsaa den lykkeligste til at modsige Sophisterne. Naar det kom til et udførligt Foredrag, saa kunde man ingen Vei komme med dem; thi da brugde de saa mange Udsvævelser, saa mange Eventyr, saa mange Skingrunde, og saa mange Talefigurer, at Tilhørerne bleve forblindede og troede sig overbeviiste. En almindelig Haandklappen pleiede sielden at undgaae dem. Man fore-