Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/17

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

maatte være underrettede derom, synes at have kiendt hende som en middelmaadig Kone, hvorom man hverken kan sige meget Sødt eller Ont. Ja man vil i følgende Platos Samtale finde, at hun, den sidste Dag Socrates levede, var med hendes Barn i Fængselet, og viiste sig overordentlig bedrøvet over hans Død. Alt det Ufordeelagtige man finder om hende hos disse troeværdige Skribenter, er et Sted i Xenophons Bordsamtale, hvor een spørger Socrates, hvorfor han havde taget sig en Kone, der var saa lidet omgiengelig? Hvorpaa han i sin sædvanlige Tone svarede: „Hvem der vil lære at omgaaes med Heste, vælger ikke et taalmodigt Lastdyr til at øve sig paa, men en modig Hest, der er vanskelig at tæmme. Jeg har, saasom jeg vil lære at omgaaes med Mennesker, af samme Aarsag valgt mig en Hustrue, der er ufordragelig, for desbedre at lære at taale Menneskenes forskiellige Lune.” Paa et andet Sted lader samme Skribent Socratis Søn, Lamproclus, besvære sig hos sin Fader over hans Moders haarde Behandling, knurvurne Sindsbeskaffenhed og ufordragelige Lune. Men det sees tydelig af Socratis Svar til hendes Berømmelse, at hun, uagtet hendes fortredelige Sind, alligevel har med stor Omsorg passet paa en Husmoders Pligter, elsket sine Børn, og baaret tilbørlig Omhue for dem. Dette Vidnesbyrd af hendes Ægtemand mod-