Skaberen, kiender det Forhold, hvori han, det heele menneskelige Kiøn, alt Levende og alt Livløst, staaer med denne det Heeles Frembringer og Opholder. Den store Orden af Aarsager og Virkninger i Naturen bliver ham nu ogsaa til en Orden af Midler og Hensigter; hvad han hidindtil har nydt paa Jorden, blev ham ligesom tilkastet fra Skyerne: nu fordeele disse Skyer sig, og han seer den venlige Giver, der har ladet alle disse Velgierninger flyde til ham. De Egenskaber, Gaver og Færdigheder, som han, i Henseende til Legemet og Sindet, besidder, erkiender han at være ham skienkede af denne gode Fader; ald Skiønhed, ald Harmonie, alt Got, ald Viisdom, Forsyn og Hensigter, betragter han som den Allerviisestes Tanker, hvilke han har ladet ham læse i Skabningens Bog, for at bringe ham op til høiere Fuldkommenhed. Denne kiærlige Fader og Opdrager, denne naadige Regent over Verden, helliger han tillige alle sit Hiertes Dyder, og de vinde i hans Øine en guddommelig Glands, da han veed, at han ved dem, og ved dem aleene, kan behage den Algode; Dyden aleene fører til Lyksalighed, og vi kunne ikke paa anden Maade behage Skaberen, end naar vi stræbe efter vores sande Lyksalighed. Hvilken Høide har ikke Mennesket i denne Forfatning opnaaet paa Jorden! Betragter, mine Venner! den velsindede Borger i Guds Stat, hvorledes alle hans Tanker, Ønsker,
