Lidenskaber og Tilbøieligheder harmonere indbyrdes, hvorledes de alle sigte til Skabningens sande Velgaaende og Skaberens Herliggiørelse! O! naar Verden havde ikkun een eeneste Skabning af denne Fuldkommenhed at fremvise, saa ville vi tvivle, om vi ikke i denne Guddommens Efterstræbere, i dette Formaal for den guddommelige Velbehag, skulde søge Ende-Hensigten med Skabningen?
Vel treffe alle Trækkene i dette Materie ikke Menneskene overhoved, men ikkuns faa ædle, der ere en Ziir for det menneskelige Kiøn; men dog maae denne altid være Grændselinien imellem Menneskene og de høiere Aander. Nok, at de alle høre til samme Klasse, og deres Forskiel kuns bestaaer i det Meere og Mindre. Fra det meest uvidende Menneske indtil den Fuldkomneste af de skabte Aander have alle den for Guds Viisdom saa anstændige og paa deres egne Kræfter og Færdigheder saa passende Bestemmelse, at giøre sig og andre fuldkomnere. Denne Stie er dem foretegnet, og den forkeerteste Villie kan ikke føre nogen ganske derfra. Alt hvad som lever og tænker, kan ikke efterlade at øve sin Kundskab og sine Begieringskræfter, danne dem til Fuldkommenhed, forvandle dem til Færdigheder, deels meere deels mindre, og med stærkere eller svagere Skridt at nærme sig til Fuldkommenhed. Og dette Maal, naar opnaaes det? Aldrig, som det synes, saa fuldkom-
