Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/178

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

Men har der ingen Helteaander været, der, uden at være overbeviiste om deres Udødelighed, have hengivet deres Liv for Menneskelighedens Rette, Frihed, Dyd og Salighed? O ja! og tillige saadanne, der for meget ulovligere Aarsager have sat det paa Spil Men vist har Hiertet og ikke Forstanden bragt dem dertil. De have, uden at vide det, ved denne Gierning fornægtet deres egne Grundsætninger. Hvem som haaber et tilkommende Liv, og fatter Maalet i sin Tilværelse i Fremgangen til Fuldkommenhed, den kan sige til sig selv: See! du er sendt herhen, for, ved at befordre det Gode, at giøre dig selv fuldkomnere, du kan altsaa befordre det Gode endog paa dit Livs Bekostning, om det ikke anderledes kan skee. Truer Tyrannie dit Fædreneland med Undergang, er Retfærdigheden i Fare for at blive undertrykt, Dyden at krænkes, Religion og Sandhed at forfølges: — saa benyt dig af dit Liv til det, hvortil du har faaet det, døe, for at forskaffe det menneskelige Kiøn disse dyre Midler til Lyksalighed! Den Fortieneste med saa megen Selvfornægtelse at have befordret det Gode, giver dit Væsen en uudsigelig Værd der tillige vil være af uendelig Varighed. Saasnart Døden forskaffer mig det, som Livet ikke kan, saa er det min Pligt, mit Kald, at døe i Følge min Bestemmelse. Da aleene kan vi angive dette Livs Værd, og sammenligne det med andre gode Ting, naar vi be-