siger aabenbart alle de skammelige Historier, som man paa hendes Bekostning har optænket, og hvorved man har forestillet hende for Efterverdenen som et exempel paa en ond Kone. Man kan med god Grund troe, at Socrates ikke forgieves har paa hans Ægtefælle øvet sin Konst, at omgaaes med Mennesker; at han meget meere ved utrættet Taalmodighed, kiærlig Omgang, behagelig Opførsel og sine uimodstaaelige Formaninger, har overvundet hendes Temperaments Haardhed, vundet hendes Kiærlighed, og saaledes forbedret hende, at hun af en ufordragelig Kone er bleven en god Huusmoder, og, som hendes Opførsel for hans Endeligt udviiste, en kiærlig Ægtefælle. Imidlertid, det være som det vil, saa maae hans huuslige Omstændigheder have giort ham Armoden meget besværligere, da han ikke aleene havde sig selv, men endog en heel Familie, og maaskee en ufornøielig Familie, der beklagede sig over hans strenge Nøisomhed, at giøre Regnskab for sine Handlinger. Ingen var bedre underrettet om en Huusfaders Pligter, end Socrates. Han vidste vel, at det var hans Pligt at erhverve og anskaffe saa meget, som der var fornødent til ærlig Udkomme for hans Familie, og ofte har han indprentet sine Venner denne naturlige Pligt. Men hvad ham selv angik, saa stod en høiere Pligt ham i Veien, der hindrede ham at fyldestgiøre denne. Tidernes Fordærvelse, da alting skeede
