Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

sig af hans Fraværenhed, og søgde at opbringe Gemytterne imod ham. Ved sin Tilbagekomst fandt han et sluttet Partie, der var nedrigt nok til ikke at efterlade noget Middel til at skade ham. De tilskyndede, som man med god Grund troer, Comoedieskriveren Aristophanes, at han ved et Narrespil, som man den Tid kaldte Comoedie, skulde forberede den gemeene Mand, og, ifald denne Streg lykkedes, da at vove en større. Dette Skandskrift kaldtes Skyerne. Socrates var Hovedpersonen, og den Figur, som denne Rulle giorde, gav sig den Umage at skildre ham naturlig. Man efterabede hans Klæder, Gang, Gebærder og Stemme. Stykket selv har, til Ære for den forfulgte Philosoph, vedligeholdt sig til vore Tider. Man kan knap tænke sig noget meere uforskammet.

Socrates pleiede ellers aldrig at besøge Theatret uden naar Euripidis Stykker bleve opførte, hvori han selv, som nogle ville, skal have havt Deel. Alligevel gik han derhen den Dag, da denne Pasqville blev opført. Han hørde, at mange Fremmede, som vare tilstæde, erkyndigede sig om, hvem denne Socrates var i Original, som saaledes blev forhaanet paa Skuepladsen? Han traadde da frem midt i Skuespillet, og blev, lige til Stykkets Ende, staaende paa et Sted, hvor enhver kunde see og sammenligne ham med Copien. Denne Streg var for Digteren og hans Comoedie døde-