os derfor. Vi maae derfor først tage i Overveielse, om dit Forslag er billigt og overeenstemmende med Fornuften, eller ikke. Jeg har altid vant mig til ikke at foretage mig noget, uden hvad jeg efter modent Overlæg har holdt for det Beste, og jeg seer ingen Grund, hvorfore jeg nu skulde vige fra de Leveregler, som jeg hidindtil har iagttaget, omenskiønt jeg er i den Forfatning, som du seer mig i: De forekomme mig endnu i samme Lys, og derfor kan jeg ikke an„det end immer høit skatte og ære samme.” Efterat han havde kuldkastet hans falske Bevæggrunde, og viist ham, hvad en fornuftig Mand skyldede Lovene og sit Fædreneland, farer han saaledes fort: „Naar jeg nu var i Begreb med at løbe bort, og da Republiken med samt dens Love kom for at spørge mig: Socrates! hvad har du i Sinde at giøre? Betænker du ikke, at dette er at berede vores, Lovenes og den samtlige Stats Undergang, saa meget som det staaer i din Magt? Eller troer du at en Stat kan bestaae, og ikke nødvendig maae gaae til Grunde, hvori afsagte Domme ingen Kraft have, og kan af enhver Privatperson giøres til intet? Hvad kunde jeg da svare hertil? min dyrebare Ven! — Maaskee, at mig er skeet Uret, og at jeg ikke fortiener denne Dom, som er afsagt over mig? Skal jeg svare saaledes? — Crit.: Ved Jupiter! ja, kiære Socrates! — Socr.
