Naar det hellige Skib skal gaae bort, saa behænge Apollos Præster dets Bagstavn med Krandse, og fra den Tid begynder Festen. Den varer saa længe til Skibet er kommet til Delos og tilbage igien. I denne Tid holdes Staden reen fra ald Blodsudgydelse, og, i Følge Lovene, maae da ingen offentlig henrettes. Naar Skibet bliver opholdt af Modvinde, saa kan de, som ere dømte til døde, derved vinde lang Tid.
Det hændte sig nu, som jeg tilforn har sagt, at skibets Bekrandselse skeede en Dag førend Socrates blev dømt, og af denne Aarsag forløb saa lang Tid imellem Dommen og hans Død.
Men den sidste Dag, Phædon! hvorledes gik det da? Hvad talede han? Hvad forrettede han? Hvem af hans Venner var hos ham i hans Dødstime. Vilde maaskee Archonterne ikke lade nogen komme til ham? og døde han da uden at have nogen Ven hos sig?
Aldeles ikke; der vare mange af dem tilstæde.
Vær saa god, kiære Phædon! at fortælle os dette omstændelig, hvis du for Resten ingen Forhindring har.
