Denne side er valideret
aldrig giøre sig, om et høiere Væsen end den selv er, eller kuns om en høiere Evne end den selv besidder, et passende Begreb. Men den kan overhovedet meget vel begribe Mueligheden af en Ting, der har faaet meere Væsen og mindre Mangel end den selv til Deel, det er, som er fuldkomnere end den; Eller har du maaskee hørt det anderledes af Philolaus?
Nei!
Og om det allerhøieste Væsen, om den allerhøieste Fuldkommenhed har den heller ikke andet end et Glimt af en Forestilling. Den kan ikke begribe dets Væsen i sin ganske Omfang[1]; men den forestiller sig sit eget
- ↑ Nogle Philosopher vil ydmyge os ved den Betragtning, at vi om Gud ikke veed, hvad han er, men aleene hvad han ikke er, og forestille Sagen ved en umærkelig Fordreielse saaledes, som om vi aldeles intet vidste om Gud og hans Egenskaber. Nu er det ikke at nægte, at vi kan være langt borte fra det sande Begreb om en Ting, om vi endog veed, at den er dette og ikke hiint. Men hvor ofte er det ikke med Grunde bleven anmærket, at vi aleene nægte det fuldkomneste Væsen Mangel og Indskrænkelser, og denne Art af Benægtelser er det samme som virkelige Bekræftelser. At vi undertiden finde for got, nægtelsesviis at udtrykke Guds Egenskaber, maae vi egentlig tilskrive Udspringet til vores Begreber om Gud, da de har vores egne Manglers og Svagheders Benægtelse til Grund. Det Ord uforanderlig f. Ex. er en Benægtelse af en Ufuldkommenhed, og i Grunden et positiv Begreb, nemlig immer det samme. Men vi udtrykke dette Begreb næg-
