Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/30

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

mer sig for Manden. Galanteriet bestaaer nu ganske simpelt deri, at man opfatter Den i phantastiske Kategorier, mod hvem man er galant. At være galant imod Manden er derfor en Fornærmelse, thi han frabeder sig Brugen af phantastiske Kategorier. Derimod er Galanteriet en Tribut til det smukke Kjøn, en Udmærkelse, der væsentligen tilkommer det.

Sammenfatter man en qvindelig Existens, for indenfor dens Heelhed at udvise de afgjørende Momenter, saa gjør enhver qvindelig Existens et aldeles phantastisk Indtryk. Hun har i en ganske anden Forstand Vendepunkter i sit Liv, end Manden; thi hendes Vendepunkter vende op og ned paa Alt. I Tiecks romantiske Dramer finder man stundom en Person, forhen Konge i Mesopotamien, nu Urtekræmmer i Kjøbenhavn. Netop saaledes phantastisk er enhver qvindelig Existens. Hedder Pigen Juliane, saa er hendes Liv følgende: forhen Keiserinde i Elskovens vidtudstrakte Overdrev og Titulair-Dronning af alle Fianteriets Overdrivelser, nu Madam Petersen paa Hjørnet af Badstustrædet.

Saa takker jeg da Guderne, at jeg er bleven Mand, ikke Qvinde. Og dog, hvad giver jeg ikke Afkald paa! Fra Drikkevisen til Tragoedien er jo Poesien en Forgudelse af Qvinden. Ganske sandt: ved Qvinden kommer Idealiteten ind i Livet, hvad