Side:Rigsretsdom af 22. juni 1995.pdf/12

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Rigsretsdom 22. juni 1995 524

budsmanden ville få en meget alvorlig karakter, og indstillede på ny, at sagsbehandlingen normaliseredes. Erik Ninn-Hansen fastholdt dog sin beslutning, idet han efter Reimanns forklaring gav udtryk for, at han udførte regeringens politik, og at han var "på politisk støt grund, og så kan ombudsmanden gøre lige, hvad han vil". Reimanns forklaring om denne samtale bestyrkes i et vist omfang af Erik Ninn-Hansens forklaring om, at Reimann i september måned - som den første embedsmand - over for ham gav udtryk for "sine personlige betænkeligheder" ved sagsbehandlingen.
 Den 29. september 1988 var advokat Ulla Degnegaard til torsdagsmodtagelse hos Erik Ninn-Hansen. Baggrunden herfor var, at hun i 2 konkrete familiesammenføringssager vedrørende tamilere siden maj 1988 havde rykket først direktoratet og siden Justitsministeriet for tilladelser. Ifølge ministersekretær Claes Nilas' notits vedrørende mødet henviste Erik Ninn-Hansen til, "at loven jo for så vidt er med advokaten og giver retten til familiesammenføringer. Direktoratet har imidlertid fornuftigt nok ned- prioriteret sager om familiesammenføringer med herboende tamilske flygtninge under henvisning til forholdene på Sri Lanka". Efter at Erik Ninn-Hansen havde fået oplysninger om forholdene for de 2 flygtninges familier i Sri Lanka, gav han tilsagn om, at den ene af familiesammenføringstilladelserne - men ikke dem begge - ville blive givet straks. I den sag, hvor tilladelse ikke blev givet, havde flygt- ningen været i Danmark i mere end 2 år.
 Den 5. december 1988 gik Reimann igen til Erik Ninn-