Rigsretsdom 22. juni 1995 | 524 |
budsmanden ville få en meget alvorlig karakter, og
indstillede på ny, at sagsbehandlingen normaliseredes. Erik
Ninn-Hansen fastholdt dog sin beslutning, idet han efter
Reimanns forklaring gav udtryk for, at han udførte
regeringens politik, og at han var "på politisk støt grund, og så
kan ombudsmanden gøre lige, hvad han vil". Reimanns
forklaring om denne samtale bestyrkes i et vist omfang af Erik
Ninn-Hansens forklaring om, at Reimann i september måned -
som den første embedsmand - over for ham gav udtryk for
"sine personlige betænkeligheder" ved sagsbehandlingen.
Den 29. september 1988 var advokat Ulla Degnegaard
til torsdagsmodtagelse hos Erik Ninn-Hansen. Baggrunden
herfor var, at hun i 2 konkrete familiesammenføringssager
vedrørende tamilere siden maj 1988 havde rykket først
direktoratet og siden Justitsministeriet for tilladelser.
Ifølge ministersekretær Claes Nilas' notits vedrørende
mødet henviste Erik Ninn-Hansen til, "at loven jo for så
vidt er med advokaten og giver retten til
familiesammenføringer. Direktoratet har imidlertid fornuftigt nok ned-
prioriteret sager om familiesammenføringer med herboende
tamilske flygtninge under henvisning til forholdene på Sri
Lanka". Efter at Erik Ninn-Hansen havde fået oplysninger om
forholdene for de 2 flygtninges familier i Sri Lanka, gav
han tilsagn om, at den ene af
familiesammenføringstilladelserne - men ikke dem begge - ville blive givet straks.
I den sag, hvor tilladelse ikke blev givet, havde flygt-
ningen været i Danmark i mere end 2 år.
Den 5. december 1988 gik Reimann igen til Erik Ninn-