| 525 | Rigsretsdom 22. juni 1995 |
Hansen og rejste spørgsmålet om en normalisering.
Anledningen var blandt andet forlydender om, at ombudsmanden -
efter at have indstillet sin undersøgelse - ville genoptage
denne. Erik Ninn-Hansen svarede hertil, at der kunne gives
tilladelser i 5 sager. Reimanns forklaring bestyrkes af, at
afdelingschef i Justitsministeriet, Christian Trønning, der
overværede samtalen, har forklaret, at Erik Ninn-Hansen
"helt absurd" sagde, at man kunne give en "håndfuld"
tilladelser. Da Reimann fortolkede dette som mere end 5
tilladelser, svarede Erik Ninn-Hansen, at en "håndfuld" var "5
og ikke én mere". Ifølge Trønning sagde Reimann til Erik
Ninn-Hansen, at ministeriet stod til en meget alvorlig
påtale i sagen.
Igennem 1988 besvarede Direktoratet for Udlændinge,
Justitsministeriets 2. kontor og Erik Ninn-Hansen selv en
række forespørgsler fra ansøgere, Dansk Flygtningehjælp og
politikere om behandlingen af de tamilske
familiesammenføringssager. Disse svar indeholdt i det væsentlige ensartede
begrundelser for administrationen af disse sager.
Eksempelvis anføres det i et svar af 8. juni 1988 fra Erik
Ninn-Hansen til folketingsmedlem Bjørn Westh, at direktoratet
havde modtaget et stort antal ansøgninger om
familiesammenføring, og at det på denne baggrund havde været nødvendigt
at foretage en prioritering af behandlingen af disse sager.
Da der desuden var blevet skabt mulighed for en
tilbagevenden til Sri Lanka for tamilere, var behandlingen af
familiesammenføringssager vedrørende disse blevet prioriteret
lavere end sager vedrørende andre anerkendte flygtninge.
