Side:Rigsretsdom af 22. juni 1995.pdf/16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Rigsretsdom 22. juni 1995 519

stillings beskaffenhed."
 Gennem henvisningen til de pligter, der påhviler en minister efter lovgivningen eller efter stillingens beskaffenhed, får reglen karakter af en retlig standard, hvis forståelse i nogen grad afhænger af skønsmæssige vurderinger. Strafansvar må forudsætte, at der er tale om overtrædelser, som alvorligt kan bebrejdes ministeren, og hvor en politisk reaktion må anses for at være utilstrækkelig, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets. § 4, nu lovens § 5 (Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp. 263). At et forhold er kritisabelt, indebærer således ikke i sig selv, at der foreligger en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Fastlæggelsen af grænsen mellem den blot kritisable adfærd og den strafbare adfærd kan være vanskelig at drage, og der kan være tale om en glidende overgang. Ved vurderingen af, om forholdet er så alvorligt, at grænsen er overskredet, må det tillægges betydning, om ministeren har forfulgt usaglige formål, ligesom forholdets tidsmæssige udstrækning og konsekvenser for de berørte selvsagt vil være af betydning.
 Ifølge anklageskriftets 1. punktum er Erik Ninn-Hansen tiltalt for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5 ved som justitsminister at være ansvarlig for, at Direktoratet for Udlændinge i et stort antal sager, hvori betingelserne herfor var opfyldt, undlod efter ansøgning at give tilladelser til familiesammenføring. Anklageskriftets 2. punktum må forstås som et led i begrundelsen for påstanden om, at § 5 er overtrådt. Henvisningen til udlændingelovens § 9 udelukker derfor ikke, at domfældelse kan ske,