Rigsretsdom 22. juni 1995 | 519 |
stillings beskaffenhed."
Gennem henvisningen til de pligter, der påhviler en
minister efter lovgivningen eller efter stillingens
beskaffenhed, får reglen karakter af en retlig standard, hvis
forståelse i nogen grad afhænger af skønsmæssige
vurderinger. Strafansvar må forudsætte, at der er tale om
overtrædelser, som alvorligt kan bebrejdes ministeren, og hvor en
politisk reaktion må anses for at være utilstrækkelig, jf.
herved bemærkningerne til lovforslagets. § 4, nu lovens § 5
(Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp. 263). At et
forhold er kritisabelt, indebærer således ikke i sig selv, at
der foreligger en overtrædelse af
ministeransvarlighedsloven. Fastlæggelsen af grænsen mellem den blot kritisable
adfærd og den strafbare adfærd kan være vanskelig at drage,
og der kan være tale om en glidende overgang. Ved
vurderingen af, om forholdet er så alvorligt, at grænsen er
overskredet, må det tillægges betydning, om ministeren har
forfulgt usaglige formål, ligesom forholdets tidsmæssige
udstrækning og konsekvenser for de berørte selvsagt vil være
af betydning.
Ifølge anklageskriftets 1. punktum er Erik
Ninn-Hansen tiltalt for overtrædelse af
ministeransvarlighedslovens § 5 ved som justitsminister at være ansvarlig for, at
Direktoratet for Udlændinge i et stort antal sager, hvori
betingelserne herfor var opfyldt, undlod efter ansøgning at
give tilladelser til familiesammenføring. Anklageskriftets
2. punktum må forstås som et led i begrundelsen for
påstanden om, at § 5 er overtrådt. Henvisningen til
udlændingelovens § 9 udelukker derfor ikke, at domfældelse kan ske,