| Rigsretsdom 22. juni 1995 | 532 |
objektiv henseende i strid med ministeransvarlighedslovens
§ 5, stk. 1, idet den indebar en overtrædelse af de
pligter, der påhvilede Erik Ninn-Hansen som justitsminister
efter udlændingeloven og hans stillings beskaffenhed.
7 dommere finder, at gerningsindholdet i
ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ikke kan anses for
realiseret fra dette tidlige tidspunkt, men først fra juni 1988.
Dette skyldes, at der som foran nævnt er tale om en
glidende overgang, når grænsen mellem det kritisable og det
strafbare skal fastlægges. Under hensyn til de
reaktionsmuligheder over for en kritisabel administration, som
foreligger i kraft af det politiske ansvar og af den
virksomhed, der udøves af Folketingets Ombudsmand, vil en meget
vid afgrænsning af det strafbare område være upåkrævet og
uhensigtsmæssig, jf. de foran omtalte bemærkninger til
forslaget til loven om ministres ansvarlighed. Det må også
indgå i bedømmelsen, at departementets embedsmænd først i
slutningen af foråret 1988 nærede alvorlige bekymringer for
administrationen af de tamilske familiesammenføringssager.
Under hensyn til den nedenfor angivne vurdering, som
alle 15 dommere anlægger af spørgsmålet om forsæt, bliver
den nævnte meningsforskel imidlertid uden betydning for
afgørelsen af skyldspørgsmålet.
Ved udgangen af maj 1988 var der 136 verserende
sager, hvoraf 61 var omfattet af 2-års reglen. Det er
anslået, at disse 136 sager omfattede 340 personer i Sri Lanka.
Årsagen til, at Erik Ninn-Hansen fastholdt berostillelsen,
må antages at have været, at han ikke ønskede, at disse ta-
