Rigsretsdom 22. juni 1995 | 542 |
Erik Ninn-Hansen gik ud fra, at han med sin
administration førte regeringens politik, og at der var
tilslutning hertil hos et flertal i Folketinget. Der har
imidlertid ikke foreligget nogen beslutning i regeringen om
administrativ begrænsning af familiesammenføringer. Det kan vel
ikke ganske afvises, at i hvert fald nogle medlemmer i
Folketinget, for eksempel gennem avisomtale og svar på
spørgsmål fra Retsudvalget, er blevet klar over og har
affundet sig med, at et stort antal tamilske
familiesammenføringssager reelt blev sat i bero. Det er imidlertid
vanskeligt at have nogen sikker opfattelse heraf, idet den
ulovlige administration konsekvent blev søgt skjult med
urigtige begrundelser. Afgørende er imidlertid, at et mindretals
lovmæssige rettigheder ikke kan tilsidesættes på grundlag
af et flertals indforståelse.
Sammenfattende finder vi, at der foreligger en alvor-
lig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, og at
dette bør udtrykkes i strafudmålingen. Anvendelse af den
laveste strafart, bøde, ville give et fejlagtigt indtryk
af, at der var tale om en mindre betydelig overtrædelse af
§ 5. Vi stemmer derfor for at fastsætte straffen efter
ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til fængsel i 4
måneder, der under hensyn til Erik Ninn-Hansens personlige
forhold, herunder navnlig hans alder og helbredstilstand,
gøres betinget.
8 dommere udtaler: