| 543 | Rigsretsdom 22. juni 1995 |
Efter ministeransvarlighedslovens § 6 er
strafferammen for forsætlig overtrædelse af lovens § 5 bøde, hæfte
eller fængsel indtil 2 år. Selv om straffelovens §§
155-157, hvori den almindelige strafferamme alene er bøde og
hæfte, efter ministeransvarlighedslovens § 7, stk. 2, ikke
gælder for ministre, finder vi, at det ved
straffastsættelsen i den foreliggende sag må være både naturligt og
rimeligt at tage hensyn til, at strafniveauet for andre
personer i offentlig tjeneste eller hverv, der gør sig skyldig i
tilsvarende overtrædelse af deres tjenestepligter, ved
straffeloven er fastlagt som sket. Idømmelse af
frihedsstraf for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5,
stk. 1, må derfor efter vores mening være forbeholdt
tilfælde, hvor overtrædelsen indebærer en både grovere og mere
åbenbar tilsidesættelse af de pligter, der påhviler en
minister, end tilfældet er i denne sag. Vi har herved lagt
vægt på, at berostillelsen af de tamilske
familiesammenføringssager i efteråret 1987 var udtryk for en saglig
administration, og at fastholdelsen af beslutningen herom først
fra årsskiftet 1987/88 blev kritisabel for senere at gå
over til at være i strid med almindelige principper for
lovmæssig forvaltning i en sådan grad, at Erik Ninn-Hansen
- som fastslået af flertallet i forbindelse med
afstemningen om skyldspørgsmålet - forsætligt har realiseret
gerningsindholdet i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
Når hertil kommer, at Erik Ninn-Hansen ved sin
administration - efter vores mening med nogen føje - er gået ud
fra, at han havde tilslutning hertil i regeringen og hos et
