| Rigsretsdom 22. juni 1995 | 518 |
under hensyn til anklageskriftets udformning og som et led
i en samlet vurdering at burde tage stilling til, om Erik
Ninn-Hansen gav ordre til berostillelse og i bekræftende
fald hvornår. De bemærker herom, at det efter
vidneforklaringerne og det efterfølgende begivenhedsforløb må anses
for bevist, at Erik Ninn-Hansen efter mødet i regeringens
flygtningeudvalg den 23. september 1987 gav en mundtlig
ordre om berostillelse.
Med enkelte undtagelser undlod Direktoratet for
Udlændinge herefter at meddele tilladelse til
familiesammenføring med herboende tamilere. Dette betød dog ikke, at
direktoratets behandling af disse sager blev indstillet,
idet de blev færdigbehandlet, således at der i alt
væsentligt kun manglede en underskrift. Der blev tillige
udarbejdet en liste over de sager, hvor ansøgernes herboende
pårørende havde boet i Danmark i mindre end 2 år. Endelig
anmodede direktoratet den 25. september 1987
Udenrigsministeriet om en vurdering af situationen i Sri Lanka, herunder
af risikoen for, at tamilere ville blive udsat for
forfølgelse i forbindelse med en tilbagevenden til hjemlandet.
I et notat af 13. november 1987, der den 20. november
af Erik Ninn-Hansen blev sendt til Folketingets Retsudvalg,
oplyste Udenrigsministeriet blandt andet, at "udsigten til
en tilbagevenden af flygtninge fra Danmark er ... ikke
gode. Det skønnes, at der kan gå mange måneder, måske år,
før flygtninge fra Europa vil få adgang til de tamilske
provinser". I fortsættelse heraf meddelte
Udenrigsministeriet i en skrivelse af 1. december 1987 Direktoratet for
