| 519 | Rigsretsdom 22. juni 1995 |
Udlændinge, at det på grundlag af en besøgsmission til Sri
Lanka den 9. - 15. november 1987 var UNHCR's indtryk, "at
sikkerhedssituationen var blevet stærkt forværret. de
seneste måneder".
Efter modtagelsen af disse oplysninger blev der ikke
taget konkrete skridt til at iværksætte et
inddragelsesprojekt, og indtil juni 1988 fortsatte direktoratet den
hidtidige praksis, hvorefter der uden videre blev meddelt asyl
til tamilske flygtninge fra Sri Lanka.
Ved skrivelse af 3. december 1987 sendte
Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg et notat af 2. december
1987 om internationale forpligtelser og anbefalinger om
familiesammenføring og et notat af samme dato om modeller for
begrænsning af familiesammenføring. Af sidstnævnte notat
fremgik som en af flere modeller, at det kunne overvejes at
foretage en nøjere ressourcestyring i Direktoratet for
Udlændinge, således at der faktisk behandledes et bestemt
antal sager om familiesammenføring af flygtninge om året.
En sådan styring ville ifølge notatet kunne virke som en
faktisk kvote for, hvor mange tilladelser der blev givet om
året, og ville kunne gennemføres administrativt ved, at
direktoratet alene behandlede et bestemt antal sager om året.
I et svar af 4. februar 1988 til Folketingets Retsudvalg
tilkendegav Erik Ninn-Hansen som begrundelse for, at
modellerne var udarbejdet, at notatet skulle tjene som grundlag
for Folketingets overvejelser om eventuelle ændringer i
familiesammenføringsreglerne.
I hele tiltaleperioden blev der normalt én gang om
