Side:Rigsretsdom af 22. juni 1995.pdf/8

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Rigsretsdom 22. juni 1995 520

måneden afholdt et orienteringsmøde i Justitsministeriet, et såkaldt departementschefmøde. I møderne deltog sædvanligvis departementschef Poul Lundbæk Andersen, afdelings- chef Tornøe, kontorchefen for 2. kontor, der efter 1. januar 1988 var Johan Reimann, direktøren i Direktoratet for Udlændinge, Frederik Schydt, underdirektør Svend Bjerg Hansen eller kontorchef Poul Mose Hansen fra direktoratet og politimester hos Rigspolitichefen, Henning Dahlfeldt. Formålet med møderne var nøje at følge, hvad der foregik på udlændingeområdet, således at ministeren kunne holdes orienteret om alle væsentlige forhold.
 På et sådant møde den 22. december 1987 oplyste Schydt, at færdigekspederede familiesammenføringssager begyndte at hobe sig op i direktoratet.
 I et brev af 5. januar 1988 skrev forhenværende statsminister Anker Jørgensen til Erik Ninn-Hansen, at Socialdemokratiet ikke havde "(andre) tanker om ændring i udlændingeloven, udover at vi gerne tager en diskussion om familiesammenføring med hensyn til meget unge udlændinge".
 På et møde med Tornøe den 11. februar 1988 påpegede Schydt det uholdbare i berostillelsen af de tamilske familiesammenføringssager. Udgangen på mødet blev, at ministeriet ville overveje, om berostillelsen kunne lempes i tilfælde, hvor lægelige oplysninger talte herfor.
 På et departementschefmøde den 26. februar 1988 fik Schydt besked om, at ministeren havde erklæret sig indforstået med, at der i "særlige tilfælde" blev meddelt tilladelser til familiesammenføring med herboende tamilere. I al-