| Rigsretsdom 22. juni 1995 | 520 |
måneden afholdt et orienteringsmøde i Justitsministeriet,
et såkaldt departementschefmøde. I møderne deltog
sædvanligvis departementschef Poul Lundbæk Andersen, afdelings-
chef Tornøe, kontorchefen for 2. kontor, der efter 1.
januar 1988 var Johan Reimann, direktøren i Direktoratet for
Udlændinge, Frederik Schydt, underdirektør Svend Bjerg
Hansen eller kontorchef Poul Mose Hansen fra direktoratet
og politimester hos Rigspolitichefen, Henning Dahlfeldt.
Formålet med møderne var nøje at følge, hvad der foregik på
udlændingeområdet, således at ministeren kunne holdes
orienteret om alle væsentlige forhold.
På et sådant møde den 22. december 1987 oplyste
Schydt, at færdigekspederede familiesammenføringssager
begyndte at hobe sig op i direktoratet.
I et brev af 5. januar 1988 skrev forhenværende
statsminister Anker Jørgensen til Erik Ninn-Hansen, at
Socialdemokratiet ikke havde "(andre) tanker om ændring i
udlændingeloven, udover at vi gerne tager en diskussion om
familiesammenføring med hensyn til meget unge udlændinge".
På et møde med Tornøe den 11. februar 1988 påpegede
Schydt det uholdbare i berostillelsen af de tamilske
familiesammenføringssager. Udgangen på mødet blev, at
ministeriet ville overveje, om berostillelsen kunne lempes i
tilfælde, hvor lægelige oplysninger talte herfor.
På et departementschefmøde den 26. februar 1988 fik
Schydt besked om, at ministeren havde erklæret sig
indforstået med, at der i "særlige tilfælde" blev meddelt
tilladelser til familiesammenføring med herboende tamilere. I al-
