Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

91

Anstanden maatte bevilges saaledes, at saavel Formalitetsspørgsmaalet som eventuelt Sagen i dens Realitet kunde fore­tages en Maaned fra Dato. Anklageren, som ifølge Rigsretsloven troede sig berettiget til at yttre sig om en saadan Anstandsbegjering, nedlagde Paastand om, at der ikkun maatte blive givet den af den anden Forsvarer fremsatte subsidiaire Indstilling Medhold, navnlig fordi ellers, hvis den principale Begsering bevilgedes, og Retten da erklærede sig for competent, en heel Maaned vilde være spildt. Efterat Etatsraad Salicath havde frafaldet sin principale Indstilling og sluttet sig til Advocat Liebes subsidiaire, forbeholdt endeligen begge Forsvarerne sig at kunne begjere videre Anstand, saafremt de om en Maaned ikke skulde være tilstrækkeligt forberedte, hvilket Forbehold fra Rettens Side blev anseet som en Selvfølge.
 Formanden afgav derpaa folgende Erklæring: Retten har tilstaaet begge Forsvarere i Forening Anstand af en Maaned fra Dato til at fremme Sagen i det Hele, saavidt fornødent, saaledes at Sagen igjen falder i Rette Løverdagen den 10. November Kl. 10.
 Paa given Anledning af Formanden erklærede Justitssecretairen, at han havde modtaget til Opbevaring det for Retten bestemte Exemplar af de Documenter, som Anklageren havde indgivet, og forsynet samme med Fremlcrggelsespaategning.
Efterat sluttelig Protokollen var bleven oplæst og, da Intet fandtes at erindre imod dens Indhold, underskreven af Dommerne, hævedes Mødet Kl. 5.