6
midler til Udskrivningen uden Rigsdagens Samtykke, og Marineministeren svarede, „at han i fuldeste Maade samstemmede heri. Det var en Selvfslge, at disse Folk, som kun skulde bruges til et bestemt Maal, kun kunde bruges med nogen Pengeopoffrelse, hvad enten den vilde blive stor eller lille, og at dertil behøvedes Rigsdagens Samtykke, det var til Overmaal velbekjendt og skulde vist ikke blive overtraadt af ham" (P ag. 4140). — „Han vilde ikke bruge flere Penge, end dem som ved Finantsloven vare bevilgede, uden igjennem Finantsministeren at henvende sig til Rigsdagen" (Pag. 4141).
Efter disse Erklæringer blev det begjerede Mandskab,
bevilget (Lov 15. Februar 1854).
Paa Ministerens ovennævnte Skrivelse af 3. Februar om
strax at erholde 54,000 Rdl. udbetalte og 26,500 Rdl. for
hver af de følgende fire Maaneder svarede
Finansministeren under 4. s. M., at han ikke dertil ansaae sig beføiet.
Foruden at der herom ikke forelaae nogen allerhøieste
Resolution, var det ei heller ved de stedfundne Conferencer forudsat,
at nogen Pengebevilling af Nyt for Tiden skulde begjeres.
Han saae derfor ikke, at dermed kunde forholdes anderledes,
end at Marineministeren søgte at hjælpe sig med de Fonds,
der allerede vare t il hans Disposition, imod at disse eventuelt
senere suppleredes.
Og saaledes skete det. Marineministeren udredede
„forstudsviis" 79,000 Rdl., og havde først nødig — den 17.
Mai at udbede sig dette Beløb udbetalt.
Det viste sig nu, at ogsaa Krigsministeren,
Generallieutenant Hansen havde begyndt at tænke paa
extraordinaire Rustninger, og det uagtet der ved Finantsloven var
bevilget ham Penge til en militair Styrke as 12,496 Mand
for hele Aaret og 9361 Rekrutter, og for Exerceertiden
endvidere af 1472, i Alt 23,329 Mand.
Allerede i Geheimestatsraadsmødet af 8.
Februar udviklede han den formeentlige Nødvendighed af at
