13
54,000 Rd. og engang for alle 270,000 Rd., derunder navnlig
r il fortificatoriske Arbeider ved Kjobenhavn, 200,000 Rd.
Sagen bragtes til Forhandling i Geheimestatsraadet
Søndagen den 19. Marts, men mødte Modstand, navnlig
forsaavidt det paatænktes at befæste Hovedstaden. Det blev atter
udhævet af Udenrigsministeren, at der ikke var nogen Fare for
vor Neutralitet, at England og Frankrig vare glade ved samme,
og at der var saamegen mindre Grund til at frygte for et
Angreb paa Kjøbenhavn, som England ikke havde sendt
Landtropper, hvortil Finantsministeren endnu føiede den
Erklæring, at Finantsernes Tilstand ikke tillod de Udgifter, som
Forslagenes Udførelse vilde medføre, og at disse allene vilde
kunne skaffes tilveie ved en extraordinair Skatteudskrivning for
alle Landsdele.
Ikke destomindre lykkedes det Krigsministeren at faae
Sagens endelige Afgjørelse udsat til næste Sttsraads-Møde, i
hvilket han da vilde have at gjore ncermere Forslag om, hvilke
af de af ham forestaaede Arbeider, han ansaae det meest paatrængende at udføre.
I Overensstemmelse hermed nedlagde Krigsministeren den
22. Marts ny Forestilling om, hvad han under de
nuværende politiste Conjuncturer ansaae for nødvendigt til
Rigets
større Sikkring, og indstillede til allerhøieste Approbation:
1) at der til Artilleriet endvidere indkaldes 300 Mand og
100 Heste;
2) at det forhenværende 1ste D ragon-R egim ent gjenoprettes
forelobigen paa 2 Eskadroner, tilsammen med en Tjenestestyrke af 180 Undercorporaler og M enige;
3) at der til det 2det Dragon-Regiment indkaldes 120
Mand og et lige Antal Heste;
4) at en Infanteri-Bataillon forlægges fra Jylland til
Sjelland med en Tjenststyrke af 360 Undercorporaler og
Menige;
5) at de i Jylland tilbageblivende Infanteri-Batailloners
Tjenststyrke forøges saaledes, at den for hver især
bringes til 360 Undercorporaler og Menige;
