Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/193

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Foredrag.

7de Retsmøde.

185

kunne vende op og ned paa Forstaaelsen af klare og tydelige Ord, anser jeg for en Umulighed; der kan ikke, paa hvilken Maade end en Eiendom maatte være kommen ind i Positio­nen, eller efter hvilke Forhandlinger det maatte være sket, komme til at ligge andet i Loven, end hvad der er sagt i Loven. Om man end nok saa meget kan paavise, at Posi­tionen er Udtryk for, at det daværende Thing og den, der den Gang var Minister, begge fandt det rettest og vare enige om, at Salget skulde foregaa paa en vis Maade, saa vilde dog, naar dette ikke er blevet udtalt i Loven som en Forplig­telse for de følgende Regjeringer, ingen følgende Regjering være bunden ved de Udtalelser, der maatte oplyses at være faldne. Lovskraft har kun Lovsordet, ikke hvad der gaar forud af Forhandlinger og Motiveringer. Har en følgende Minister en anden Opfattelse af den ledende Tanke, som gik forud for Finantslovspositionen; har han f. Ex. faaet det Indtryk, at man satte Frederiks Kirkeplads ind, fordi man overhovedet var kjed af at behandle denne Sag og vilde give den fra sig med en Opfordring til Regjeringen om at sælge og et Ønske om at sælge det mest mulige af Pladsen, Ruinen med, hvis Regjeringen kunde beslutte sig dertil — hvis han altsaa opfattede de tidligere Forhandlinger saaledes, at det ikke engang var Hensigten enten fra Forslagsstillerens eller Finantsudvalgets eller Folkethingets Side at binde Regjeringens Skjøn, saa var han sandelig ikke bunden derved, at det kunde bevises, at hans Forgjænger, en tidligere Minister, havde udtalt, at han vilde anse sig bunden til kun at dis­ponere paa en vis Maade. Det er dog i alt Fald noget, som hverken har været Gjenstand for Forhandling eller Afstemning i Landsthinget, alt hvad der saaledes skulde udledes af For­handlingerne i Folkethinget. For Landsthinget har dog Fi­nantslovspositionen kun foreligget med sit virkelige Indhold, og hvorledes en Lovgivningsakt skulde kunne komme til at omfatte andet, end hvad der staar i selve Loven, eller skulde kunne suppleres med en Extrakt af langvarige Forhandlinger som dens egentlige og virkelige Indhold, forstaar jeg ikke.
 Og hvad er saa det virkelige Indhold af disse For­handlinger? Tvivlsomt i allerhøieste Grad, er vistnok det

 Rigsretstidenden.

2den Sag. 

13