Forsvarerens Foredrag.
7de Retsmøde.
185
kunne vende op og ned paa Forstaaelsen af klare og tydelige
Ord, anser jeg for en Umulighed; der kan ikke, paa hvilken
Maade end en Eiendom maatte være kommen ind i
Positionen, eller efter hvilke Forhandlinger det maatte være sket,
komme til at ligge andet i Loven, end hvad der er sagt i
Loven. Om man end nok saa meget kan paavise, at
Positionen er Udtryk for, at det daværende Thing og den, der
den Gang var Minister, begge fandt det rettest og vare enige
om, at Salget skulde foregaa paa en vis Maade, saa vilde
dog, naar dette ikke er blevet udtalt i Loven som en
Forpligtelse for de følgende Regjeringer, ingen følgende Regjering
være bunden ved de Udtalelser, der maatte oplyses at være
faldne. Lovskraft har kun Lovsordet, ikke hvad der gaar
forud af Forhandlinger og Motiveringer. Har en følgende
Minister en anden Opfattelse af den ledende Tanke, som gik
forud for Finantslovspositionen; har han f. Ex. faaet det
Indtryk, at man satte Frederiks Kirkeplads ind, fordi man
overhovedet var kjed af at behandle denne Sag og vilde give
den fra sig med en Opfordring til Regjeringen om at sælge
og et Ønske om at sælge det mest mulige af Pladsen, Ruinen
med, hvis Regjeringen kunde beslutte sig dertil — hvis han
altsaa opfattede de tidligere Forhandlinger saaledes, at det
ikke engang var Hensigten enten fra Forslagsstillerens eller
Finantsudvalgets eller Folkethingets Side at binde
Regjeringens Skjøn, saa var han sandelig ikke bunden derved, at
det kunde bevises, at hans Forgjænger, en tidligere Minister,
havde udtalt, at han vilde anse sig bunden til kun at
disponere paa en vis Maade. Det er dog i alt Fald noget, som
hverken har været Gjenstand for Forhandling eller Afstemning
i Landsthinget, alt hvad der saaledes skulde udledes af
Forhandlingerne i Folkethinget. For Landsthinget har dog
Finantslovspositionen kun foreligget med sit virkelige Indhold,
og hvorledes en Lovgivningsakt skulde kunne komme til at
omfatte andet, end hvad der staar i selve Loven, eller skulde
kunne suppleres med en Extrakt af langvarige Forhandlinger
som dens egentlige og virkelige Indhold, forstaar jeg ikke.
Og hvad er saa det virkelige Indhold af disse
Forhandlinger? Tvivlsomt i allerhøieste Grad, er vistnok det
Rigsretstidenden.
2den Sag.
13
