7de Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
190
Afslutning: „Hvad det Forslag angaar, som er stillet af det ærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 3die Valgkreds., saa anser jeg det for ligegyldigt, enten det vedtages eller ikke”; det er altsaa hans Opfattelse af dette „Lovbud”, der nu skal indeholde alt det, som den ærede offentlige Anklager paastaar. Finantsudvalgets Ordfører siger, at det er ligegyldigt, om Forslaget kommer ind i Finantsloven eller ikke. Dette er i Virkeligheden ogsaa den korrekte Karakteristik, for saa vidt de rigtige Competenceregler jo medføre, at den Bemyndigelse, Ministeren og Forslagsstillerne omtale, den havde Ministeren alt i sin Stilling. Hvorledes opfatter Finantsudvalgets Ordfører endvidere Hensigten med denne Finantslovsposition og Indholdet af den? Han opfatter den som en Opfordring til Regjeringen til at gaa frem paa en vis Maade, og hvad siger han om denne Opfordring? Han udtaler, at der ikke ved denne vil vindes den fjerneste større Udsigt til, at Ruinen bliver solgt, end der tidligere var: Vi have nu i en Række af Aar set, hvad denne Henstilling til Salg betyder, vi kunne ikke være i en Misforstaaelse om, at en saadan Finantslovsposition skulde indeholde noget tvingende. Ruinen vil ikke blive solgt hurtigere, fordi denne Position staar der. Og disse samme Ord, som altsaa ere Finantsudvalgets Ordførers Karakteristik af den her omhandlede Finantslovsposition, udtalte han atter, da man næste Aar udtrykkelig satte Ruinen ind, for endnu tydeligere at paavise, at den Bemyndigelse, man agtede at give, hvis Ministeriet trængte til den, og den Opfordring, man vilde give til at gjøre Ende paa Sagen, ogsaa omfattede Ruinen. Iværksættelsen af Salg skulde ikke hindres af Hensyn til Ruinen, den vilde Folkethinget ikke holde paa. Men herved er det ikke blevet afgjort, at Regjeringen ikke vilde holde paa Ruinen, det er end mindre derved afgjort, at Regjeringen blev uberettiget til fra nu af at holde paa den. Der er ikke foregaaet en Overførelse af Administrationens Raadighed til Lovgivningsmyndigheden derved, at en saadan Bestemmelse kom ind paa Finantslovens Indtægtsside. Resultatet viser da ogsaa, hvorledes Fenger havde Net; der skete intet. Den Eiendomsdom, som man først skulde have for at skride til et virkeligt
