Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/202

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7de Retsmøde.

Forsvarerens Foredrag.

194

staaende saadanne ufuldendte Bygninger, og at andre tilbyde at gjøre dem færdige, og det er heller ikke noget almindeligt Forhold, at Sælgeren af en Plads, paa hvilken der ikke fin­des noget Gadeanlæg, forbeholder sig en Bygning, der ligger midt paa denne Plads, medens Kjøberen skal have Ejendoms­ret til de Grunde, der ligge paa den anden Side af den endnu ikke anlagte Gade — alt dette er ikke almindelige Ting, og kan ikke ordnes efter de almindelige Formularer. Naar det er ligegyldigt i juridisk Forstand, hvilken Fremgangsmaade man følger, saa er man selvfølgelig berettiget til at gaa den Vei, man her er gaaet. Man har fundet, at det vilde være urimeligt at kalde det Forhold, i hvilket Tietgen blev sat til Kirken, at han fik Lov til at fuldende den for Staten, for en Brugsret; man fandt, at det var uri­meligt at lade Tietgen bygge paa Statens Kirke, og man fandt, at man fjernede en Del Vanskeligheder med Hensyn til Udparcelleringsspørgsmaalet, naar det Hele foreløbig overgik i Tietgens Besiddelse, og en Tilbageskjødning derefter fandt Sted af den Del deraf, som Tietgen ingensinde skulde være egentlig Eier af. Det er altsaa i rent formel Forstand, at Tietgen nu i kortere Tid er Eier af Grunden med paastaaende Ruin; det er kun, saalænge denne Eiendomsret er nødvendig for ham, for at han kan fuldføre Kirken, og indtil der bliver Mulighed for at foretage en Udparcellering imellem ham og Staten som Eier af Kirken alene. Denne Udparcellering kunde ikke finde Sted nu; thi saadanne Dele af en Eiendom, til hvilken der ingen Adgang er, kunne ikke udlægges som selvstændige Parceller. Adgang til Kirken vil kun komme tilstede, naar Gadeanlæget har fundet Sted. Endnu skal jeg bemærke, at naar man gjorde Tietgen til Eier af det Hele, faldt hele Gadeanlægsspørgsmaalet naturligere. Det vil vides, at der i saa Henseende ligger en betydelig Byrde paa Tietgen, idet han skal anlægge den hele Gadestrækning, ogsaa den Del af den, som efter de gjældende Regler maatte paahvile Kirkens Eier. Dette udfordrede ingen særlige Stipulationer, naar Tietgen formelt blev Eier af det Hele, men hvis dette ikke var sket, maatte der, for at Staten kunde opnaa det samme pekuniære Resultat, være taget særlige Bestemmelser om, at